Arkiv for/för nordisk filologi / Første Bind. 1883 / 114 (1882) With: Gustav Storm, Axel Kock, Erik Brate, Sophus Bugge, Gustaf Cederschiöld, Hjalmar Falk, Finnur Jónsson, Kristian Kålund, Nils Linder, Adolf Noreen, Gustav Storm, Ludvig F. A. Wimmer, Theodor Wisén Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Häfte 2 - Om brugen af konjunktiv i oldnorsk (M. Nygaard) - - Oversigt

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

som indrømmende konj. § 7 a). Præs. indikativ brugt i samme betydn.
som indr. konj. i en hovedsætn., der logisk slutter sig til det følgende som
en hypothetisk forsætning, b). Hovedsætn. i indik. og konj. i denne betydn.
forbundne. § 8. Til en betingelsessætn. med ef og ind. knyttet ved ok,
enda (en) en sætning i indrømmende konj. Anm. 1. En konjunktivisk
sætning paa samme maade knyttet til sætn. med þóat, en tidssætn. eller
relativsætning eller Anm. 2. enkeltvis til en bisætn. af anden art (f. ex.
aarsagssætn.). § 9. Præs. konj. i Spørgsmaal som dubitativ konj. Anm.
Indikativ i lignende Spørgsmaal. § 10. Imperfektum konj. som
potential konj. Anm. Ogsaa i Spørgsmaal. § 11. Potential konj. ofte lidet
forskjellig fra præs. ind.; sjelden brugt om fortid. 4 Anm. Præs. konj.
af vilja i poesi som potential konj. – þikki mér. § 12. Potential konj.
i bisætninger. Anm. Potential imperf. konj. ogsaa i bisætn., der efter sin
art skulde staa i præs. konj. § 13. Bisætn. til en hovedsætn. i potential
konj. faar samme form som denne og udtrykkes i imperf. konj. Anm. 1.
Dog kan efter hovedsætn. i potential konj. konstrueres i bisætn., som om
hovedsætn. havde præs. ind. Anm. 2. Omvendt kan efter præs. ind. i
hovedsætn. konstrueres, som om den var udtrykt i potential konj. § 14.
Det samme tankeforhold, der finder sit udtryk i den potentiale konj.,
betegnes ogsaa ved omskrivning med munda. § 15. Imperf. konj. som
ønskende konj. Anm. 1. Ønskeudtryk med imperf. konj. af skulu. Anm.
2. Brugen af imperf. konj. i ønske skyldes en ellipse.

II. Hypothetiske udsagn. § 16-27.

§ 16. Hypothetiske udsagn i indikativ. Anm. 1. Hovedsætn. i
hypothetisk udsagn i imperativ eller opfordr, konj. § 17. En
indskrænkning knyttet til en nægtende hovedsætn. med nema og følgende konj.
Anm. 1. Mindre nøiagtig nema efter positiv hovedsætn. Anm. 2. ék veit
eigi, nema "jeg skulde tro, at". Anm. 3. I poesi enkeltvis en
indskrænkning med ef og præs. konj. Anm. 4. Konj. efter nema egentlig koncessiv?
§ 18. Imperf. konj. i begge sætninger i det hypoth. udsagn, naar
betingelsen udsiges som et tilfælde, den talende alene tænker sig eller
antager. § 19. Konj. i begge sætninger, naar betingelsen udsiges som
antaget mod virkeligheden, om nutid imperf., om fortid imperf.
ei. plusquamperf. § 20. I hovedsætn. omskrivning med munda (mynda)
Anm. 1. Sjelden nema = ef eigi i de § 18-20 omtalte udsagn. Anm. 2.
Istedetfor mynda bruges undertiden skylda. § 21. Betingelsen ikke
udtrykt i en fuldstændig sætning. .Anm 1. Ved korthed i udtrykket kan
betingelsen ligge i en infinitiv eller en at-sætning i imperf. konj. eller
Anm. 2 i en relativsætning i imperf. konj. Anm. 3. Sammenblandet

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>