Arkiv for/för nordisk filologi / Første Bind. 1883 / 115 (1882) With: Gustav Storm, Axel Kock, Erik Brate, Sophus Bugge, Gustaf Cederschiöld, Hjalmar Falk, Finnur Jónsson, Kristian Kålund, Nils Linder, Adolf Noreen, Gustav Storm, Ludvig F. A. Wimmer, Theodor Wisén Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Häfte 2 - Om brugen af konjunktiv i oldnorsk (M. Nygaard) - - Oversigt

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

temporal og hypothetisk sætn. § 22. Den betingede hovedsætn. i
bisætningsforhold ti1 en anden sætning. § 23. Bisætning til et betinget
udsagn i imperf. (plusq.) konj. sat i konj. § 24. Betingelsen udtrykt i en
in drømmende sætn. med þóat (selv om) og imperf. konj. § 25. Stundom
mindre nøiagtigt hovedsætningen i præs. eller futurum ind., uagtet
betingelsen ved at sættes i impert. konj. er betegnet som et tænkt
tilfælde. Anm. 1. Grunden dertil. Anm. 2. Imperf. ind. istedetfor imperf.
konj. i hovedsætn. stundom om det, der vilde være pligt eller
tilbørligt; yderst sjelden ellers. § 26 a). Undertiden er den indikativiske
sætn., til hvilken en betingelsessætn. i imperf. eller plusquamp. konj. er
føiet, ikke den virkelige hovedsætn. i det betingede udsagn, b). Deraf ef
med imperf. konj. elliptisk i betydn. "hvis blot". § 27. Imperf. konj. i
betingelsessætn. om et oftere gjentaget tilfælde. Anm. Forskjellig fra de
§ 25-26 omtalte tilfælde, er det, at betingelsessætn. staar i konj. som en
fremmed tanke, eller fordi sætn. bestemmer en inf., akk. med inf. eller
sætn. i konj.

III. Substantiviske bisætninger. § 28-45.

§ 28. Konjunktiv i at-sætninger efter verber og talemaader, der
betegner stræben ei. omsorg, vilje og indvirkning; efter nutid (fremtid)
præs. konj.; efter fortid imperfekt. konj., sjelden præs. Anm.
Det udtryk, hvoraf den konjunktiviske at-sætning er afhængig, underforstaaet
eller blot antydet i sammenhængen. § 29. Især efter verber og
talemaader, som betegner en indvirkning, samt "bestemme, beslutte" sættes i
at-sætningen ogsaa hjælpeværbet skulu i indikativ eller (sjeldnere)
konjunktiv; hyppigst efter hovedverbum i fortid. Anm. 1 udeladt at. Anm.
2. munu som hjælpeverbum istedetfor skulu. Anm. 3. Efter verber, der
betegner stræben, vilje og indvirkning ogsaa infinitiv. § 30. Konjunktiv i
at-sætninger efter þurfa – þörf, nauðsyn er - samt kostr. Anm.
Efter kostr ogsaa skulu (munu, vilja). § 31. Konjunktiv i at-sætninger
efter verber og talemaader, der betegner mening, tvil, frygt;
1) efter hovedverbum i præs (perf.) præs. konj. om det nutidige, perf.
om det fuldendte, imperf. (tildels perf.) om det forbigangne; 2) efter
fortid imperf. om det samtidige, plusquamperf. om det fuldendte
eller forbigangne. Anm. Undertiden indikativ i disse tilfælde; 3) efter
hovedverbum i nutid kan ogsaa det fremtidige udtrykkes med præs.
konj.; 4) men hyppigere betegnes efter nutid det fremtidige ved præs. af
munu; 5) efter fortid betegnes det fremtidige ved imperf. af munu.
Anm. Det fremtidige udtrykt ved skulu med bibetydning af nødvendighed,
pligt eller forsikring. § 32. I at-sætninger efter verber og talemaader;

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>