Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Oldsvenske Navne i Rusland (Sophus Bugge)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
166
Þrótti, et i Sverige meget brugeligt Navn. Det forekommer paa
uplandske Eunestene som froti Lilj. 274 (= Dyb. fol. 264) og
577 (= Dyb. fol. St. 184), som furuti Lilj. 358. Navnet findes
ofte i svenske Skrivelser fra Middelalderen; jeg anfører her blot
Throtti Dipl. Sv. I. Nr. 294 (Aar 1236-38, Småland). Rääf
opfører Trotte som endnu i nyere Tid brugt i Ydre härad i
Øster-gøtland.l Endelsen -an i Frutan gjør ved denne Forklaring
Vanskelighed. Den samme Endelse -an finde vi i en senere russisk
Kildes Afrikan ved Siden af Afrik (Kunik Berufung der Bodsen
II, 172-175), der efter Thomsen maaske er = oldn. Alfrekr.
Endelsen -an synes tilføiet af Slaverne.
7. Karschev, Aar 944. Thomsen formoder, at dette
Navn enten er = oldn. Karlsefni eller = oldn. Karlshyfuft.
I det ene som i det andet Tilfælde gjør det russiske Navn det
sandsynligt, at Udtalen kars for karls hørtes i Svensk allerede
tidlig i 10de Aarhundred. Sammenlign om Formen kars Noreen
i Svensk, landsm. I, 737 og min Anmærkning i "Prytz, en lustig
comoedia", S. 71. Paa Grund af Vokalen e tror jeg snarest, at
Karschev er = Karlsefni; Navnets andet Led er blevet
forvansket ved Indflydelse af den slaviske Afledningsendelse -ev.
8. Is k us e v eller Iskusevi, Aar 944. Hvis Karschev er =
oldn. Karlsefni, ligger det nær ogsaa i Iskusev at søge et
nordisk Navn paa -efni. Nu findes som Mandsnavn paa en uplandsk
Eunesten Lilj. 315 (= Dyb. fol. 5) aursifni (Accus.). Dettes
første Led gjenfindes i Mandsnavnet haur&i Lilj. 303 (= Dyb.
fol. 251) og Lilj. 1550 (== Dyb. fol. 34), au*i Lilj. 345 (= Dyb.
fol. St. 62), Accus. haursa Lilj. 305 (= Dyb. fol. 248), aursa
Lilj. 389. Jeg formoder, at haursi, udtalt som Hor si eller
Hyrsi, har været ensbetydende med Hersir, aursifni med
Her-sisefni. Nomina paa -ir Gen. "is skifte ofte med Nomina paa .-i
Gen. -a, f. Ex. Vilir og Vili, Gylfir og Gylfi> Mimir og Mimi.
Hersir findes som Navn Lilj. 1078 skrevet harsR, i Jæmteland
Dipl. Norv. III Nr. 250 (Hæsser], i Accus. hir*i Lilj. 870.
Paa den anden Side, har Munch hos Miklosich med iskusev
sammenlignet et oldn. *Isgautr. Dette Navn synes at
forekomme som iskulr paa en Runesten i Sødermanland Lilj. 963;
rigtignok synes der efter Tegningen i Bautil 705 at være lidt
utydeligt foran i, men efter Tegningen kan der dog ikke læses
askutr. Isgautr støttes derved, at svenske,Runeindskrifter har
flere andre Personnavne, hvis første Led er Is-: isbiorn, te fast
o. fl. Efter dette fremsætter jeg som en usikker Hypothese, at
Iskusev er Slavernes Sammendragning af et oldsvensk Isgautr
hørsefni, der i Slavernes Mund først blev til *Iskutosev eller no-
1 f róttij hvis Stammeord er oldnorsk próttr Kraft, forekommer som Navn
sjælden i Norge (f. Ex. ^rottalynd i Viken Dipl. Norv. IV Nr. 110),
men ikke paa Island. O. Nielsen opfører det ikke fra Danmark
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
