- Project Runeberg -  Arkiv for/för nordisk filologi / Andet Bind. 1885 /
380

(1882) With: Gustav Storm, Axel Kock, Erik Brate, Sophus Bugge, Gustaf Cederschiöld, Hjalmar Falk, Finnur Jónsson, Kristian Kålund, Nils Linder, Adolf Noreen, Gustav Storm, Ludvig F. A. Wimmer, Theodor Wisén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tonelagene i dansk (Johannes Bennike)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

380

lyd i de omtalte stavelser. Til sammenligning kan nedenstående
ord tjene:

baldame engblomst ved bær kun

falde enge hedde værre kunne

falme engle nedre fjærne dundre.

Det høres strax, at l, ng (guttural næselyd), d (tonende spirant),
r og n er betydeligt længere i forstavelserne af ordene i sidste række end
de tilsvarende i anden række (f. ex. falme, falde), mens dog begge rækker
skulde tilhøre det rullende tonelag. Ja, disse lyde i anden række er endog
kun lidet længere end de tilsvarende i første række, hvor stavelserne hører
under løbende tonelag og altså har kort medlyd. Stavelserne af rullende
tonelag kan altså nu efter længden af sidste medlyd deles i to
klasser. Til den første, med de kortere lyde, hører de stavelser, der
efterfølges af stavelser, som begynder med en selvlyd som: alle,
vælde, komme, karre, kunne og lodde (hvor den fordoblede medlyd
kun findes i skrift). Til anden klasse hører de stavelser, som
sfter-følges af stavelser, der begynder med en tonende medlyd, som:
varme, klavre, hagle, famle o. s. v.

Denne tvedeling er det, der igen viser sig med hensyn til
accenten, som det blev antydet ovenfor, idet tonen og åndetrykket ikke
falder så meget i stavelser af første klasse som i dem af anden
klasse. Det er jo naturligt nok, at den faldende tone bliver dybest
i den stavelse, der, på grund af den lange medlyd, er længst. På
samme måde er det med åndebevægelsen. Det kan måske undre, at
Grundtvig kunde tage så meget fejl med hensyn til lydlængde, at
han kunde sidestille de to l’er i "falde" og "falme" som "lange"
lyde; men det er helt forklarligt, når man ved, at han ikke tog
stavelsesaccenten i betragtning; thi det er jo ved denne, at de to ord
er sammenknyttede indbyrdes og skilte fra det løbende tonelag; og
når hans øre nu sagde ham, at de begge vidt afveg fra løbende
tonelag, måtte der jo søges en grund, og det laa da nær, når man
først havde lagt mærke til det lange / i "falme", da at overføre det
også på "fälde".

Sluttelig kan bemærkes, at det ikke kan være fuldt rigtigt, når
Grundtvig udelukker ord som "tårne", "orme" og "ydre" fra rullende
tonelag og skyder dem over i det skridende, da han gar ud fra, at
stavelser af rullende tonelag skal have kort selvlyd. Man vil nemlig,
ved at høre disse ord udtalte, strax erkende deres lydlige slægtskab
med de øvrige stavelser af rullende tonelag og bestemt adskille dem

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:16:23 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/anf/1885/0384.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free