- Project Runeberg -  Arkiv for/för nordisk filologi / Tredie Bind. 1886 /
192

(1882) With: Gustav Storm, Axel Kock, Erik Brate, Sophus Bugge, Gustaf Cederschiöld, Hjalmar Falk, Finnur Jónsson, Kristian Kålund, Nils Linder, Adolf Noreen, Gustav Storm, Ludvig F. A. Wimmer, Theodor Wisén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Om overgangen é - je i islandsk (Björn Magnusson Ólsen) - En anmärkning till I, 270 (L. Fr. Leffler)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

eksakte lydværdi af de to udtaler, ie og je, på biskoppens tid
endnu ikke bestemt, og den lader sig heller ikke bestemme ud fra
dette sted alene. Alt kommer her an på, hvilke mellemstadier
oldsprogets lange e-lyd (é) har gennemgået, inden den fik sin
nuværende lyd je (ɔ: spirantisk j + ä). Muligvis vilde biskoppen i
nutidens fonetiske sprog have udtrykt sig omtrent således: „Medens
man i andre egne af landet udtaler ie som en diftong, er
Nordlændingerne gåede endnu videre, idet i hos dem er blevet
medlydende“. Sandsynligere forekommer det mig dog, at tanken er,
at i på Nordlandet den gang (som nu over hele landet) udtaltes
spirantisk, i andre egne derimod medlydende.

Det er klart, at biskoppens ytringer, for så vidt de angår
udtalen på hans tid, må være af stor betydning for os. Men heller
ikke synes man at være berettiget til uden prøvelse at forkaste
hans udtalelse om, at overgangen é–ie først er begyndt på
Nordlandet. Man vil derfor gøre vel i for fremtiden at have sin
opmærksomhed henvendt på, om betegnelsen ie for é fremtræder
tidligere i de håndskrifter, som med sikkerhed vides at være skrevne
på Nordlandet, end i håndskrifter fra andre egne af landet. Den
ovenfor fremhævede kendsgerning, at ie næsten er eneherskende i
de trykte islandske bøger indtil c. 1688, beviser ikke noget for
Sydlandets vedkommende, da disse bøger - med undtagelse af
dem, der udkom udenfor Island - alle er trykte på Nordlandet,
hvorimod Sydlandet først fik et trykkeri, da bogtrykkerpressen i
året 1685 blev flyttet til Skålholt fra Nordlandet.

        Reykjavik.                                BJÖRN MAGNUSSON OLSEN.


*



En anmärkning till I, 270.


Flæja är säkerligen nybildning till preteritum fló, sedan detta
erhållit denna sammandragna form, liksom tæja till *tó. En
grundform *flauhjan bör därför icke ansättas till flæja, och detta verb
kan icke anföras såsom direkt bevis på öfvergången <i>auh > óh</i>.
(Dubbelformerna med ý af dessa verb: flýja týja utgå från de gamle
starka presensformerna med ý.)

        London oktober 1884.

                                                L. FR. LEFFLER.


*




<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:16:44 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/anf/1886/0196.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free