Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Svensk og norsk retskrivningsliteratur fra den siste Tid (P Grot)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
330
Hr. Statsraaden, kan der være ligesaa god grund til at skrive
f. eks. Forfatteren eller endogsaa pronomin et Han eller et
hvilketsomhelst andet pronomen med stor bogstav, naar det
staar istedenfor et egennavn. Ord som Stilarterne,
Kapetin-gerne, Bourbonnerne skal skrives med stor bogstav, derimod
navne paa politiske partier som legitimist med liden bogstav.
Ord som bonapartist, orleanist skal ifølge en anden regel
(substantiver og adjektiver afledes af egennavne) have liden
bogstav. Naar et fællesnavn, bestemt ved et adjektiv eller
et andet fællesnavn i genitiv, bruges som geografisk navn,
skal ingen af ordene have stor bogstav, saaledes: det hellige
land, det sorte håv, de forenede stater; derimod skal navne
paa ting,1 der synes fuldkommen analoge hermed, faa artikelen
skreven med stor bogstav, f. eks. Den norske rigstidende og vei
ogsaa Den vestlandske tidende. Paa samme maade ogsaa:
Bjørnsons De nygifte, En fallit, Munchs En aften paa Griske. Denne
sidste betegnelsesmaade beror paa en rent mekanisk opfatning,
idet man kun tager hensyn til, at navnet begynder med
artikelen; men denne Skrivemaade vil vistnok aldrig kunne trænge
igjennem; det er vistnok meget faa, som vil kunne bekvemme
sig til at skrive En fallit o. s. v. midt inde i en sætning uden
ialfald at sætte navnet inden anførselstegn. Det rimelige er,
at man i begge tilfælde skriver liden bogstav overalt, eller
ogsaa skriver det eller de ord, som maa betragtes som egent-
1 Dette forklares i retskrivningsreglerne at betegne "alle saadanne
navne paa ting, som enkelte mennesker eller samfund efter behag
kan iastsætte eller forandre; dette er nemlig ikke tilfældet med de
geografiske egennavne". Dette er en distinktion, som er grammatisk
aldeles betydningsløs, idet den alene beror paa den større stabilitet
hos den ene art af gjenstande end hos den anden; begge slags navne
er en gang vilkaarlig blevne givne vedkommende gjenstand, og
ogsaa de geografiske navne kan tildels være underkastet forandring;
saaledes ka,n man vei tænke sig muligheden af, at de forenede stater
kunde finde paa at forandre sit navn, retten dertil kan man ialfald
ikke fraskrive dem.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
