Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Häfte 2 - Oldnorske ordforklaringer (Hj. Falk)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Oldnorske ordforklaringer. 113
betegner produktet af den ved roden udtrykte handling (oht.
galstar ’sang’), 3. det danner verbalabstracta (oldn. fostr
’underholdning, opfostring’), sml. Kluge, Stammbildungslehre §
93-4. Der er altsaa intet til hinder for at antage, at et
ord som t. ex. alstr, der forholder sig til ala som oht.
gal-star til gala, i nordisk kan have havt en hvilkensomhelst af
disse betydninger eller to af dem eller alle tre samtidig. I
svensk betegner, som bekjendt, alster n. ’yngel, afkom’
(alstra ’avle, frembringe’), hvilken betydning gaar ind under
punkt 2. I oldnorsk er ordets forekomst hidtil almindelig
fornægtet; jeg tror, det forekommer i bemerkelse l i
GuSrú-narkvida I, str. 19:
Ek pótta ok
jbjóðans rekkum
hverri horri
Her j ans dísi:
nú emk svá lítil,
sem lauf sei
opt í Qlstrum,
at jpfur dauðan,
hvilket jeg oversætter: jeg tyktes for fyrstens mænd herligere
end hver Odins dis; nu er jeg saa ringeagtet (egentl,
ubetydelig, ringe: lítil skyldes modsætningen til hærri), som lövet
er blandt foderarter. Exempler paa en saadan (sjeldnere)
brug af í (istedetfor med) leverer Oxf. ordb. under artiklen
í A. I Y. 2, Fritzner2 under í 5. Ganske det samme billede
for ringeagt gjenfindes i Skirnismal str. 31:
verð (eller: ves) sem pistill,
sås þrunginn vas
í ofanverða pnn.
Det törrede löv var ligesom tidslen et fodermiddel, der kun
brugtes i nödfald.
barna-sifjar - got. frasti-sibja.
Lokasenna str. 16 kvæder ídunn:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
