- Project Runeberg -  Arkiv for/för nordisk filologi / Femte Bandet. Ny följd. Första Bandet. 1889 /
237

(1882) With: Gustav Storm, Axel Kock, Erik Brate, Sophus Bugge, Gustaf Cederschiöld, Hjalmar Falk, Finnur Jónsson, Kristian Kålund, Nils Linder, Adolf Noreen, Gustav Storm, Ludvig F. A. Wimmer, Theodor Wisén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Häfte 3 - Tvivlsomme ord i Norges gamle love (Ebbe Hertzberg)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Tvivlsomme ord i Norges gamle love. 237

vilde være fremkommet den ogsaa i lovene stærkt yndede
alliteration, der netop bragtes, naar det gjaldt ved
sammenstilling af to hinanden udfyldende ord at opnaa mindre
ind-snævrende betegnelser. Det er desuden just fra
Frostathings-omraadet, at L Aasen har hentet ordet "graabu", som uden
al tvivl allerede i middelalderen har hedet "grábúa". Bugges
tilknytning af ordet "hærbúa" til det nævnte fem. "hæra" i
dettes betydning af "graahaarethed" og derigjennem dets
anvendelse paa artemisia synes derfor lidet acceptabel. Derimod
vilde ogsaa sagligt alt være i den bedste orden, om der
under navnet "hærbúa" kunde paavises en plante, der havde den
dobbelte egenskab, at kunne opfores som et slags modsætning
til det grönne græs og tillige at være iöinefaldende
karakteristisk for elvebredder, altsaa f. ex. strandhalm e. lign. Ogsaa har
I. Aasen virkelig et ord "hære" neutr., der bruges om goldax
og kornavner samt et verbum "hæra", der foruden "at rense
for haar" ogsaa betyder "at rense (korn) for straa og stilke".
Det forste udtales vistnok fleresteds med tykt /, hvilket -
som Bugge privat gjör mig opmærksom paa - skulde tyde
paa et oprindeligt rd; men ogsaa isaafald lod ordet sig med
lethed forklare enten som en participialdannelse af verbet "hæra"
eller som identisk med adjektivet "hærd" d. e. haaret. I ethvert
tilfælde turde de anförte ord vidne om, at man har
sammenlignet avneforekomster og goldax med haar (ligesom lignende
stivere plantedannelser med börster, se I. Aasen under "boste"),
og derfor kunde det vei ikke ansees umuligt, at netop
strand-halrn eller en lignende axbærende straaplante skjuler sig
under benævnelsen "hærbúa". At dettes sidste led "búa" just
skulde betegne en lige ved gaarden ("bú") voxende urt, turde
sammenhængen i Frost. XIII 9 netop vise, ikke kan være
korrekt *.

*) I en note til sin her omhandlede artikkel foreslaar S. Bugge tillige en
emendation af de tvende, i samme sted af Fr. loven (XIII 9) forekommende ord
"lita hinu", hvilke han erklærer for Uforstaaelige, som de staa. Heri kan jeg

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Nov 10 14:24:32 2021 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/anf/1889/0243.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free