Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Häfte 3 - Med hvilken ret kaldes skaldesproget kunstigt? (Hj. Falk)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Med hvilken ret kaldes skaldesproget kunstigt? 249
kallaðr skip dverga ok JQtna ok Oðins (ligesaa SnE. II, 511;
derimod rigtigt i SnE. II, 521). Det er formodentlig dette
sted, der har förledt Wisén Carmina Norræna s. 19 til at
skrive ’at Has Itåff istedetfor det for Háleygjatal’s tid
utvivlsomt rigtige ’at Háars Ufri’ *). Omskrivninger af förstnævnte
art forekommer nemlig ikke i den klassiske tid; skip-smifrr
Vifrurs SE. II, 590. 5 er en senere substitution istedetfor
skap-smicfr Vifturs SnE. I, 466, 2 (skap- = austr, dr ykkr).
Efter min mening er det historiske forhold folgende. For
det forste har ’dverga skip’ oprindelig ikke betegnet digtning
in abstracto, men et digt. Et kvad seet under billedet af et
skib er ikke enestaaende; i en strofe af Hallar-Steinn, der
er bevaret i SE, I, 410. 2, heder det: ek hefi ófrar lokri
glstafna Bil skaf nå - væn mprk skala! - verka- j
-vandr stefknarr ar branda; her er stef-kngrr = drapa (ved
br andar er vel nærmest at tænke paa alliterationens stave);
ligesaa kalder Eyjólfr Dádaskáld i Bandadrápa (Hkr. s.
140. 3) digtet for selber g s-ßnns Qll-kngrr 2). Denne sidste
omskrivning, dvergedrikkens skib, giver oss nöglen ihænde til
gaadens lösning: man betænke, at ordet ’skib’ i ældre tid har
betegnet saavel Vås’ som ’navis’ (sml. oht. scif, scef ’navis,
vås’; ågs. scep, sciop ’navis, vås’ 3), og det bliver klart, at
med dverga skip det kar er ment, hvori efter SnE. I,
216 14~18 dvergene lavede digterdrikken. Ligesom digter-
*} Derimod íslendingadrápa I (s. 78) rigtigt: bera sJcal lia fyr lyfta \
Loft-urs vinar. Sml. Yggs lið (: smíða), Fornm. VI, 170.3; Tg g s lift (: víða),
Bist. I, 650; Yggs lift (: ríða), Gret! s. 106; Yggs lið, Korm. 5. 1;
endvidere: bjórr Hår S) Tggjar; Ql Yggs; mjpar OSins, Yggs, Bors burar.
*) Hele verset læser jeg saaledes: fólhstýrir vas fåra \ finns glknarrar
linå.a [ smiðr eír sjávar hioðri \ setbergs gamall vetra (Unni for lindi ogsaa
SnE. j, 442, hvor Egilssons forklaring er urigtig, og SE. II, 566 blandt víða
heiti), hvilket jeg konstruerer: sjávar w Unda ^folkstyrir vas fåra vetra
gamall - smiár setbergs-finns-Qlknarrar etr hróðri - þás etc. (etfa *= paaskynde,
sml. etja flaustum).
3) Vokalforholdet forklares af, at ordet er en gammel s-stamme, der staar
i aflydsforhold til oht. scaf, osax. scap ’gefäss für flüssigkeiten’.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
