Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Häfte 3 - Med hvilken ret kaldes skaldesproget kunstigt? (Hj. Falk)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2B8 Hj. Falk.
udtrykte i form af úkend heiti, i en senere tidsalder, hvor
den nögterne forstand krævede udtryk for alle relationer, er
omformede til toleddede kenninger.
"Jeg skal ikke nægte", siger B. M. Olsen, Om versene
i Kormaks saga s. 7 (Aarböger for nord. Oldkyndighed f.
1888), "at nogle faa ókend heiti kan betragtes som
hálfken-ningar, saaledes f. ex. kongebenævnelserne fylkir, visi(r)
stillir] sveiti = blod. Men samtlige disse betegnelser er af
den natur, at bestemmelsesordet let underforstaaes". Lignende
i Aarböger f. 1886, s. 202, om fylkir, stillir, visi(r) og
ræsir. Dette er ikke ganske rigtigt: fylkir er afledet af folk,
vísi er et substantiveret adjektiv, ræsir er vistnok laant fra
angelsaxisk (rdéswa\ opfatningen af disse ord som deverbale
nomina agentis er en sekundær, den deraf flydende
nödven-dighed af objektiv rektion fölgelig ligesaa. Hvad sveiti
angaar, saa har vistnok den angelsaxiske poesi saavel
heafro-swät som swät uden tilföielse i betydningen ’blod’, men der
er selvfölgelig ingen nödvendighed for at antage, at den
overförte betydning er udviklet netop i kenninger: der er
ogsaa andre maader, hvorpaa dette sker, idet bl. a.
sætnings-forbindelsen kan gjöre tjeneste for bestemmelsesleddet, eller et
tilföiet adjektiv kan oplyse den overförte brug. Et med
sveiti analogt tilfælde, hvor imidlertid den figurlige
betydning ganske har fortrængt den egentlige, foreligger i JQ/urr,
oprindelig Vildsvin’, men i oldnorsk kun bevaret i
betydningen ’fyrste’; ligesaa ågs. beorn ’helt’ = oldn. Ijprn: man kan
minde om hjelmene med galteskikkelser og om krigere i
björnepelse; her er den billedlige brug vistnok ikke udviklet
i kenninger, - omendskønt man ikke tör paastaa, at den
urgermanske poesi ikke har benyttet mandskenninger, hvis
hovedord udgjordes af dyrenavne (sml. ågs. freca Skyldinga,
oldn. Hildólfr, o. a. ’) -, men vi har med en art tilnavne
*) Det forekommer mig endog höist sandsynligt, at saadanne kenninger er
urgermanske og i oldnorsk opgivne til fordel for skibskenninger med dyrenavne-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
