Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Häfte 4 - Tvivlsomme ord i Norges gamle love. Forts fr. s. 244 (Ebbe Hertzberg)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tvivlsomme ord i Norges gamle love. 351
sagde "i takmarki". Den omvendte formodning bliver derfor
den ene brugelige. Betydningen "strækning, areal", maa være
den oprindelige, og denne har i enkelttallet bibeholdt sig,
uagtet den ældre hunkjönsform "takmörk" ad samme
misfor-staaelsens vei som i Norge er bleven til intetkjönsformen
"takmark", og dette ord i pluralis har faaet en til det
forandrede kjön svarende nyere bemærkelse.
Endelig bör det heller ikke lades uomtalt, at det her
behandlede ord ogsaa moder os paa et enkelt sted i den
svenske Yestgötalag (III 79) og det atter i forbindelsen "innan
takmarkana". Schlyter opfatter denne form som gen. plur.
af et neutr. sing, "takmark", grændsemærke, grændse; men han
stötter sig i saa henseende öiensynligt nærmest kun til de
norsk-islandske lexieografer, hvis mening han citerer, uagtet
han samtidig anförer stedet af den norske Bjarköret, hvor
ordet dog uomtvisteligt er femininum, og han folgelig kunde være
bleven opmærksom paa kjönnets tvivlsomhed. I virkeligheden
foreligger der paa selve det nævnte sted i Vestgötalagen
ingensomhelst grund til at give det ene fremfor det andet kjön
fortrinnet, og naar jeg formoder, at ordet bör opfattes som
hunkjön, stötter jeg mig netop paa den tilsvarende
terminologi i de ældre norske lovtexter. - Forövrigt viser de
svenske love ikke alene, at ordet "mark" fem. just brugtes saavel
om bymarken ("mark byar, byamark Stockholms, Stockholms
stads mark, innan stads mark") som om almindingsmark (i
Vestgötalagen: "aldra Göta mark"), men tillige at man ogsaa i
Sverige var tilböielig til at sammenblande "mark" f. og "mærke"
n. Schlyter, til hvilken for citaternes vedkommende
henvises, gjör saaledes selv (voce "mark" f.) opmærksom paa
udtrykket "flye stadhen ök stadsens mærke", hvilket i yngre
haandskrifter "genom missförstånd" indsættes istedetfor det
utvivlsomt ældre og rigtigere "- ök stadsins mark." Her
foreligger altsaa ganske den samme forvexling, som jeg for
Norge og Island mener at have paavist med hensyn til "tak-
28
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
