Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Häfte 4 - Tvivlsomme ord i Norges gamle love. Forts fr. s. 244 (Ebbe Hertzberg)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
364 Ebbe Hertzberg.
kap. 239 efter 10 alens kurs; thi disse tal tilhore öiensynligt
to ulige tidspunkter, da der sloges ulige mængder "talte"
penninger "or eyri", og navnlig turde 12-alenskursens
indsættelse som modsætning til de 6 alen skyldes en afskriver,
der levede paa en tid, da det ovennævnte forhold mellem
solv og mynt, 2: l, allerede var ble ven det herskende. Paa
lignende maade maa 12-alensoren være indkommet paa hint
enkeltstaaende sted i Eids, kristenretten, hvilken ellers kun
nævner 9 og 6 alens örer.
Vende vi fra denne redegjörelse tilbage til Gul. lovens
i de tre ovenanförte lovsteder forekommende udtryk
"skatt-varr, skattsvarr eyrir" som betegnelse for en art mindre
værdifuld öre, der dog ifölge skalaen i kap. 251 vare mere værd
end en halv Ore, saa ligger unægtelig den allerede af P. A.
Munch (1. c.) udtalte formodning nær, at derved netop
forstodes det samme, som loven paa andre steder kalder en "6
alna eyrir", og som Frost, loven kalder en "eyrir talinn".
Vistnok var denne paa det tidspunkt, da en "12 alna eyrir" var
bleven modsætningen til "6 alna eyrir", nöiagtig = en halv
Ore, og adskillelsen i kap. 251 mellem en "hálfr eyrir" og en
"skattvarr eyrir" vilde fölgelig ikke længer passe. Men vi
saa, at paa et tidligere stadium betegnedes den bedre
kurs-fod ikke ved 12, men ved 10 alens-ören, og anvendes denne
som den legale modsætning til den daarligere Ore (skattvarr,
taldr, 6 alna eyrir), erholde vi i kap. 251 skalaen: 10 alen
(== eyrir), 6 alen (= skattvarr eyrir), 5 alen (= hálfr eyrir).
Imidlertid turde ogsaa dette kun være tilnærmelsesvis rigtigt.
Tallene 10-6-5 danne en mere haltende række, end de
gamle love ellers pleie at betjene sig af. Der er derfor al
grund til at formode, at bestemmelsen i kap. 251 og dermed
ogsaa udtrykket "skattvarr eyrir" i virkeligheden staar der
som et halvt udvisket minde om en endnu ældre tid, da ikke
10-, men som i Eids, kristenretten 9-alensoren var den
gjældende kurs for en "eyrir veginn silfrs". Gaa vi ud herfra, erholde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
