- Project Runeberg -  Arkiv for/för nordisk filologi / Sjätte Bandet. Ny följd. Andra Bandet. 1890 /
136

(1882) With: Gustav Storm, Axel Kock, Erik Brate, Sophus Bugge, Gustaf Cederschiöld, Hjalmar Falk, Finnur Jónsson, Kristian Kålund, Nils Linder, Adolf Noreen, Gustav Storm, Ludvig F. A. Wimmer, Theodor Wisén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Finnur Jónsson: Om skjaldepoesien og de ældste skjalde - - I

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

136 Finnur Jonsson.

findes i flere end ét håndskrift, ja undertiden i et antal af
10 til 20.

Meget tidlig begyndte man at göre de gamle kvad til
genstand for fortolkning. Allerede i det 13. årh. findes
der tilløb til forklaringer; sådanne findes, ganske vist
indirekte, i Skáldskaparmál og mere direkte i kommentaren til
Snorris Háttatal, men navnlig i de rhetoriske afhandlinger i
Snorris Edda. Mange af de her givne forklaringer er dog
meget søgte og enkelte bevislig fejlagtige. Hovedfejlen var
imidlertid den, at man vilde tvinge den nordiske poesi ind i
de latinske grammatikeres pedantiske og med den aldeles
uforenelige talefigurers spændetrøje.

Fra omtrent 1400 til 1600 var skjaldekvadene, som det
synes, så godt som fuldstændig upåagtede; fra den tid kender
jeg i hvert fald ingen fortolkninger. Derimod begynder
interessen for skjaldekvadene og deres forståelse at røre sig i
begyndelsen af det 17. årh., da flere lærde og ulærde mænd med
Arngrimr Jonsson (1568-1648) i spidsen kastede sig
over studiet af oldtiden og dens åndelige efterladenskaber.
De første, som specielt optrådte på versfortolkningens område
var 1) Magnús Ólafsson, præst til Laufas (1573-1636),
ordneren af Laufásedda (udg. af Resenius), som for Ole Worm
(1588-1654) afskrev og oversatte på latin og dansk mange
gamle skjaldevers, hvoraf en del findes i den
Arnamagnæanske samling, - 2) hans samtidige, den lærde og flittige bonde
Björn Jonsson på Skardsa (1574-1655), som ligefrem
kommenterede flere kvad, hvoriblandt Egils Hpfuftlausn. Fra
samme århundr. kan vi endnu nævne digteren Stefan O
lafs-son (1620-1688), præst til Vallanes, som på latin oversatte
VvliASpå og Snorra-edda til 68. "fabel"; fortsættelsen besørgedes
af den berömte historiograf Jormodr Torfason (1636-1719),
som også kom meget til at beskæftige sig med versene.
Endnu kan lexikografen Grudmundr Andrjesson (f 1654)
der fortolkede og oversatte Vpluspå, nævnes. I det 18. årh

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:18:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/anf/1890/0140.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free