- Project Runeberg -  Arkiv for/för nordisk filologi / Sjunde Bandet. Ny följd. Tredje Bandet. 1891 /
293

(1882) With: Gustav Storm, Axel Kock, Erik Brate, Sophus Bugge, Gustaf Cederschiöld, Hjalmar Falk, Finnur Jónsson, Kristian Kålund, Nils Linder, Adolf Noreen, Gustav Storm, Ludvig F. A. Wimmer, Theodor Wisén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Konráð: Gíslason.

Knap et år efter GuSbr. Vigfussons død meldes
sorgebudskabet om den nordiske filologis veteran, prof. K. Gislasons dødelige
afgang, der kom så meget mere uvæntet, som ingen langvarig
sygdom var gået forud.

Konrad Gislason er født d. 3. juli 1808. Hans fader, den
på Island velbekendte personalhistoriker, Gísli Konráctsson (f.
1787, d. 1877), bode dengang som en meget ung bonde på
Lön-gumýri i Skagafjorden. Der kan næppe være nogen tvivl om, at
sonnen tidlig har vist, at han var opvakt og begavet, men, som
andre bondesönner, måtte han i sin opvæxt göre al bondegærning
ikke alene hjemme på gården, men også som fisker. De
utvivlsomme evner, som han har vist, bevirkede, at han 18 år gammel
(1826) kom i latinskolen på Bessestad, hvorfra han blev dimitteret
1831 med bedste karakter. Samme år forlod han sin fødeø, som
han aldrig mere skulde se. I latinskolen var undervisningen i de
klassiske sprog hovedsagen, og endnu gar der ry »f de gamle
"Bes-sastadenses" for deres klassiske kundskaber. K. Gíslason var her
blandt de allerførste. Betegnende er den anekdote, som i
anledning af hans død har stået i endel danske blade 1). Til de
klassiske sprog nærede han sit liv igennem en stor kærlighed og han
anfører ofte i sine skrifter klassiske citater, hvad han også ofte gjorde
i sine samtaler. Tiltrods for sine udmærkede filologiske
kundskaber begyndte han at studere jura. Men det har sikkert ikke
varet længe, inden han blev sig bevidst, at det ikke var dette
studium, som nærmest lå for ham. Naturen gik over optugtelsen og
juristen blev sat på dören. Da Gislason 1839 blev udnævnt til
Arna-Magnæansk stipendiar, var banen afstukket og den
virksomhed for bestandig bestemt, som allerede tidligere havde taget sin
begyndelse, og som snart skulde bære den herligste frugt.

Fire år tidligere havde K. Gislason i forbindelse med et par
af sine landsmænd, digteren og naturhistorikeren Jónas
Hallgrímsson og teologen Tomas Sæmundsson stiftet tidsskriftet Fjölnir (9
årgange 1835-47), der skulde få en så afgörende betydning for
folkeåndens vækkelse og det isl. sprogs (skriftsprogets) renselse. I de 4
første årgange skrev K. Gislason flere afhandlinger, særlig om det
isl. sprog og dets retskrivning; m. h. t. den sidste var han meget

*) F. ex. i Morgenbl. d. 9. jan. Ved ex. art. i København opgaves der
ham en latinsk forfatter [Horaz] til oversættelse. Den unge student, der
ikke var stiv i dansken, lukkede bogen, fremsagde digtet, og i steden for at
oversætte det gengav han dets indhold og analyserede dets enkeltheder i et
flydende latinsk foredrag, ved hvis slutning Madvig skal have ytret: Meruisti
plus quam egregie.

ABKIV FÖR K O RD IS K FILOLOGI VII, NT FÖLJD III.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 18:00:59 2016 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/anf/1891/0297.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free