Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Personalsuffixet -m i første Person Ental hos norske og islandske Oldtidsdigtere. Af Jón Thorkelsson
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Thorkelsson: Personalsuffixet -m. 47
sik, men ogsaa sér. kenna kan saavel i Oldsproget som i det
nyere Sprog konstrueres med sér og Genitiv af et
Substantiv, f. E. kenna sér fotarmeins, kenna sér vanheilsu Ums.
1? 4830. 38120. at hann mun lengi kennast kan derfor staa
i Stedet for at hann mun lengi kenna sér (ö: þess). Men
kennomc kan også staa for kennom ek. Pronominet ek vilde
da være sat baade foran og bag ved Verbet. Om Formen
kennomc staar for kennom ek eller kenno mér kan følgelig
ikke afgöres. I første Tilfælde vilde Formen være aktiv, i
det sidste reflexiv.
kunna.
Sigt vatr Þórðarson:
Nú eru mælt (en mála
meir k unn um skil fleiri) [men jeg kan göre Rede for
endnu flere Sager]
ord þau er oss um varSa
alls mest konungr Hestra. Hkr. 307 b 17.
Kormakr Qgmundarson:
ne Yggs fyr liþ l e g g j o m
liteþ (Jeg sætter ikke liden Pris paa mine Vers, jeg
tillægger ikke mine Vers liden Betydning). Korm.
Str. 15, S. 10.
Hug a.
aucts munu æskimeictar
ottlaust fyri því njóta
hægs at hvergi l j u g u m
hjorþings til penninga (at jeg ingenlunde lyver for at
skaffe mig Penge). Nj. c. 24 59.
r ápa.
yfir raþ o m ganga
Atla til segia. Atlamál 80 í.
Arnórr jarlaskáld:
yppa raþ om c yctro cappi
Jota granar i qveþi flioto. Mörk. 31 a 28.
Gunnlaugr Leifsson, d. 1218:
RáSumst (st = k) segja
sunnbáls victum
spar spakligar
spámanns ggfugs. Merlinus spå, Annaler for nord. Oldk.
1849, S. 14.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
