- Project Runeberg -  Arkiv for/för nordisk filologi / Nionde Bandet. Ny följd. Femte Bandet. 1893 /
90

(1882) With: Gustav Storm, Axel Kock, Erik Brate, Sophus Bugge, Gustaf Cederschiöld, Hjalmar Falk, Finnur Jónsson, Kristian Kålund, Nils Linder, Adolf Noreen, Gustav Storm, Ludvig F. A. Wimmer, Theodor Wisén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kulturhistorisk-lexikalske småting (Kr. Kålund)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

90 Kålund: Kulturhist.-lexik. småting.

virkelig vilde Qrlynd (som egenskab for en kvinde) så vei
i Laxd. s. 10710 som i Njála kap. 95 i betydningen
"ilsindet" (iracunda, vehemens) give en ifølge sammenhængen
fortræffelig mening, hvorimod "gavmild" kun dårlig passer. Men
muligvis ligger fejlen blot i, at "gavmild" (i betydning
nærmende sig "godgörende") ikke dækker Qrlyndr, der -når den
sædvanlige grundbetydning fastholdes - i sådanne
forbindelser snarere svarer til overdådig ødsel (luxuriosus), uden
nedsættende betydning, en egenskab, som nydansk mangler
udtryk for, hvis man ikke vil benytte der altfor moderne flot
(til betegnelse af folk som med höjsindet rundhåndethed "lever
og lader leve").

6. spjgrrum vafit.

Mr i Laxdæla saga (s. 118) den ukvindelige Auds
til-böjelighed for mandfolkedragt fremhæves, ved at det om hende
siges, at hun er jafnan í brókum ok setgeiri í, en vafit
spjprr-um mjgk é skúa nifrr, får vi herigennem en ikke uvigtig
oplysning om sagatidens kostume, idet denne angivelse må antages
at indeholde en beskrivelse af den mandlige benbeklædning,
således som denne på en vis tid var almindelig. Foruden
bukser og sko nævnes her spjarrar (töjstrimler), der
öjen-synlig har tjænt til ved omvikling af læggen at fastholde
buksebenenes nederste del, og det viser sig således, at disse
har strakt sig ned til ankelen. Dette stemmer godt med
hvad vi i øvrigt, direkte og indirekte, kan slutte angående
den tids klædedragt. Således findes formentlig i
sagalitteraturen intet eksempel på knæbukser, der utvivlsomt tilhører
en langt senere tid; i overensstemmelse hermed står, at
strömper (sokkar) ikke tilhørte mandsdragten, men udÄukkende
benyttedes af kvinderne. Den almindeligste benbeklædning
for mænd synes at have været de såkaldte leistabrækr, hvor
bukser og sokker gik i et. Ved siden heraf kendtes bukser
med tilhørende løs sok (leistr), men denne nåede næppe höj-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:19:14 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/anf/1893/0094.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free