- Project Runeberg -  Arkiv for/för nordisk filologi / Nionde Bandet. Ny följd. Femte Bandet. 1893 /
339

(1882) With: Gustav Storm, Axel Kock, Erik Brate, Sophus Bugge, Gustaf Cederschiöld, Hjalmar Falk, Finnur Jónsson, Kristian Kålund, Nils Linder, Adolf Noreen, Gustav Storm, Ludvig F. A. Wimmer, Theodor Wisén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Om Svipdagsmál (Hj. Falk)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Falk- Svipdagsmál. 339

Groa synger galdre over sin sön, saaledes lösner
Orvandel-mytens Groa ved sine galdresange heinen i Tors pande (SnE.
I, 276-8, 282-4). Yazdæla kap. 59 fortæller om en
gal-drekyndig Groa. Ved navnet Groa i denne forbindelse
har vore forfædre vistnok tænkt paa verbet gróa i
betydningen helbredes, altsaa forestillet sig heksen som den, der
galer helbredende galdre. Kvindenavnet Gro eller Groa er
endnu meget udbredt i Norge og synes saaledes at være et
ægte nordisk navn. Munch har i sin afhandling om
betydningen af vore nationale navnel) formodet, at "naar vore
forfædre skulde gjengive det skotske Gruach i deres sprog,
sagde de Gro eller Groa". Groach er et kymrisk ord, der
betyder dels kvinde, især en gammel kvinde, dels troldkvinde,
heks. I sidste betydning anvendes ordet i fortællingen om
Kulhwch og Olwen, hvor det betegner den heks, til hvem
Kulhwchs stivmoder begiver sig for at faa vide, om hendes
ægtefælle har börn og hvor disse opholdt sig2). Er denne
overensstemmelse mellem Grógaldr og den kymriske fortælling
ikke et tilfælde, der ser ud som en tanke? Eller tör man
i denne navnelighed, der moder os ved indgangen af vort digt,
se en veiviser, der peger hen imod sagnets urkilde?

Den besvergelsesformular, hvormed sonnen vækker sin
döde moder, er den samme, som benyttes i andre lignende
situationer, saaledes i Hundluljod, hvor Fröja vækker volven
Hyndia, i Hervararsaga, hvor Hervor opvækker sin döde
fader i gravhöien, og i de dermed beslegtede Ormars rímur
(DgF. IV, s. 706). Det er den "valgalder", hvormed Oden i
VegtamskviCta 4 vækker den döde volve af graven, "unz
naudig reis, nås ord um kvad". Nærmere om necromantia
kan læses hos Grimm, Myth.1 s. 1178 f. Fremhævelsen

*) Samlede Afhandlinger IV, s. 90-1. Bugge bemerker: "Jeg kjender
ikke det af Munch anförte gaeliske gruaeh, ’en kvinde’."

*) Lady Guest gjengiver dette groach med ’an old crone, a hag’
(Ma-binogion II, s. 251), Loth med Vieille sorciére’ (Les Mabinogion I, s. 189).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:19:14 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/anf/1893/0345.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free