- Project Runeberg -  Arkiv for/för nordisk filologi / Nionde Bandet. Ny följd. Femte Bandet. 1893 /
340

(1882) With: Gustav Storm, Axel Kock, Erik Brate, Sophus Bugge, Gustaf Cederschiöld, Hjalmar Falk, Finnur Jónsson, Kristian Kålund, Nils Linder, Adolf Noreen, Gustav Storm, Ludvig F. A. Wimmer, Theodor Wisén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Om Svipdagsmál (Hj. Falk)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

340 Falk: Svipda^pmál.

af den smerte7 der foraarsages den döde, er fælles for alle
disse nordiske besvergelser.

Besöget i gravhöien for at söge raad omtales hverken i
Hjálmters saga eller i den kymriske fortælling. Derimod i
Sveidalsvisen, der i hele dette afsnit stemmer saa nöie med
Grogaldr, at man, som Grundtvig (II, s. 238) bemerker, ikke
vei kan betvile deres indre traditionelle slegtskab. I
Sveidalsvisen finder besöget sted ved nattetid eller i den sildige
aftenstund, ligesom i Hervararsaga og i visen om Orm
Ungersvend (Grg. I, s. 160) - Orm-Aalen unge (Landstad no YIII).
Dette forudsættes rimeligvis ogsaa i Grogaldr. Smi.
Hros-withas Proterius om en besvergelse: supra gentilis tumulum
sub tempora noctis stans, herebi domino suplex. I den svenske
vise er det faderens gravhöi, sonnen gaar til, ligesom i Orm
Ungersvend og Orm-Aalen unge (og det færöiske kvæde om
Risin í HolmgQrctum), hvor den unge helt kræver sverdet af
faderen til kamp mod en jætte om en kongedatter.

Gangen til gravhöien er, som nævnt, uden tilknytning i
den kymriske fortælling og i Perceval-sagnene. Den er et
ægte nordisk motiv, der oprindelig hörer hjemme i sagnet
om Hervor og den deraf afhængige digtning om Orm(ar) J)
og derfra er indkommet i Svipdag-sagnet sammen med andre
motiver, navne og udtryk. Vi skal nævne enkelte
overensstemmelser mellem de to sagnkredse, der dels er oprindelige
ligheder dels er fremkomne ved efterdannelse, uden at man
overalt med sikkerhed kan bestemme forholdet:

1: Ligheden mellem heltenes navne: Ungen Svendal,
Sveidal og Orm Ungersvend, Hjálmtér og Hjálmarr-Ormarr *).

*) Grundtvig, Dgi\ III, 775 ff., har paavist sammenhængen mellem den
danske folkevise oin Orm Ungersvend og de islandske Ormars rímur.
Dernæst har Bugge i DgF. IV. 705 ff. begrundet den mening, at Ormarvisen er
en fri omdigtning af en ældre form af den færöiske vise Arngríms synir,
hvorved Landstads antagelse, at visen, om Orm er udviklet af
Tyrving-digt-ningen, er bragt til sin ret.

*) Om indentiteten af Ormarr og Hjálmarr se Bugge i DgF. IV, 705.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Sep 26 00:08:45 2021 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/anf/1893/0346.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free