Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Anmälan av «B. Kahle: Die Sprache der Skalden auf Grund der Binnen- und Endreime verbunden mit einem Rimarium» (Finnur Jónsson)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
F. Jónsson: Anmälan. B79
udnyttes med den nødvendige sikkerhed og med det fulde udbytte.
Det er ikke alene rimstavelserne (ind- eller linjerim og
slut-ningsrim), som kommer i betragtning - og det er heller ikke
dem, som spiller hovedrollen i Sievers’ undersøgelser -, men hele
verslinjens metriske bygning, stavelsernes beskaffenhed og
deres indbyrdes forhold. Efter at denne bygning nu er bl e v en
påvist, er det først blevet muligt med sikkerhed at gengive
versene deres oprindelige fonn, hvor tidernes forandrede udtale eller
afskriveres uforstand har forandret og forvansket dem, men dette
vil med andre ord sige: at fremstille skjaldenes sprog i den rigtigst
mulige form. Át give en såvidt muligt nöj ag tig og rigtig
fremstilling af skjaldenes grammatik på grundlag heraf, måtte være en
tiltalende opgave.
Dr. B. Kahle, som allerede har gjort sig bekendt ved sit
grundige arbejde: Die altnordische Sprache im Dienste des
Christen thums, har nu udgivet et arbejde om "skjaldesproget", men,
som titlen udviser, med den væsenlige indskrænkning, at han kun
har taget hensyn til "rimene", linjerimene og slutningsrimene,
eller de stavelser, som udgör disse. Denne indskrænkning er for
så vidt meget uheldig, som det nu kun er det halve arbejde, der
er gjort. Når hertil kommer, at forf. langt fra har benyttet alt,
hvad der haves af skjaldekvad - således er versene i alle isl.
slægtsagaer 1), foruden en mængde andre, f. ex. de meget vigtige
helgenkvad fra 12. årh., forbigåede -, er det klart, at forf:s bog
i mangt og meget er ufuldstændig. Det er let at sige, hvorledes
den burde have været, men jeg skal iøvrigt ikke komme videre
ind herpå, men gå over til at behandle bogen som den er.
Den falder hovedsagelig i to afdelinger. Den første består af
følgende kapitler: Skjaldenes rimteknik (vidtløftige statistiske
undersøgelser), vokalismus (derunder spörsrnålene örn omlyd og
brydning), konsonantismus, "aus der formenlehre", og til slutning
"Ergebnisse"; alt dette optager 92 sider, medens den anden afdeling,
rimariet, fylder 211 sider.
Jeg tager ikke i betænkning at erklære denne sidste del af
bogen for dens ubetinget vigtigste og skal derfor straks betragte
den noget nærmere. Den inddeles i 3 rækker: Indrim
(Skothend-ingar, Aäaihendingar) og Slutningsrim (runhent) 2); hver række er
i alfabetisk orden; således Skothendingar: dd : dd, f: f, f ’. v, fl -.fl)
f n :fn (med forskellig vokal foran) osv. osv., Adalhend.: add : add,
af: af) aß : ofl, af n : af n, af t: oft osv.; Slutn. rim.: addi : addi,
afa : af a, afni: af ni osv. Under disse overskrifter anføres så alle
de af førf. optegnede verslinjer med angivelse af digteren og finde-
*) Disse vers er for aller störste delen "ægte", men iøvrigt er spörsmålet:
"ægte" eller "uægte" her uden betydning.
2) Forf. skriver helt igennem runhent, hvilket er aldeles fejlagtigt;
man skulde tro, at K. Gislasons afhandling om dette navn havde rammet
en pæl igennem de umulige skrivemåder og forklaringer deraf. Men forf.
kender måske ikke denne afhandling.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
