- Project Runeberg -  Arkiv for/för nordisk filologi / Tionde Bandet. Ny följd. Sjätte Bandet. 1894 /
24

(1882) With: Gustav Storm, Axel Kock, Erik Brate, Sophus Bugge, Gustaf Cederschiöld, Hjalmar Falk, Finnur Jónsson, Kristian Kålund, Nils Linder, Adolf Noreen, Gustav Storm, Ludvig F. A. Wimmer, Theodor Wisén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Udeladelse af subjekt; "subjektlöse" sætninger i det norröne sprog (den klassiske sagastil) (M. Nygaard)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

24 Nygaard: Udeladelse af subjekt.

dunar í skóginum (SE. 30, 1) kvad þorsteinn svá hátt,
at gall í múrnum (Grett. 195, 22) sá hann, hvar geisladi
ór steininum (Flat. II 297, 36) Ijómadi vída af um sjáinn,
er sólin skein á (Flat. I 478, 16).

surnar í augunum (Nj. 130, 12) þóttist Sighvatr finna,
at konunginum svaladi (Flat. II 112, 1) tók konungi at
orna undir feldinum (Flat. II 112, 6) batnadi Agli (OH.
169, 6) bottist honum harms sins (Hkr. 673, 34).

Saaledes ogsaa: gneistar, glitar, brakar, ilmir, e-m hitnar,
og i uegentlig betydning þrútnar med: þeim, svall med þeim,
tók þá at hardna í skapi (se Fritzners ordbog).

c) passiv af transitive eller intransitive verber for at
betegne at virksomheden indtræder eller finder sted; verbets
styrelse i genitiv eller dativ kan tilföies.

ef um er rott (Hkr. 673, 30) blásit er jafnan til móts
eda til skipdráttar (Mork. 36, 33) reynt er um þenna leik
(SÉ. 31, 37) verdr þá opt dregit til at midla (Hkr. 682, 28)
var svá gert, sem Erlingr mælti (Konung. 37, 7) var þá
fast sótt at merki Erlings jarls (Konung. 42, 18) honum
myndi helzt misgørt í vera (Nj. 124, 114) þá er skamt at
bída, ádr gengit er hjá úti (Flat. III 404, 22) þeir frándr
brendu vita, ok var réit til þeira (Flat. I 551, 27) vard
heldr síd gengit til hámessu (OH. 118, 22) l).

er Sigvalda lítt vid orrostuna getit (Fsk. 63, 28) ek
treystumk eigi, at þín verdi gætt, ef þú ert með: hirdinni
(Mork. 41, 39) er lokit var gudspjalli (OH. 119, 8) hvárt
vard honum þessa nakkvat hefnt? (SÉ. 39, 22) þar hafdi
slátrat verit uxa einum (Nj. 129, 85).

3. I lighed hermed dannes udsagn af vera, verda
(gerast) med nominalt prædikatsord, dels med samme betydning
som under 2 a) og b) anfört, dels (nærmest i analogi med
2 c) for at betegne en tilstand, stilling, forhold overhovedet.

*) Sjelden dannes paa samme maade lignende udtryk af reflexivformede
verber: þá er um var búizt í stofunni (OH. 117, 33).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Feb 4 07:22:33 2022 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/anf/1894/0028.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free