Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Om Svipdagsmál (fortsättning och slut) (Hj. Falk)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
58 Falk: SvipdagsmáL
digt om vidunderfuglen Fönix, hvilket digt har dannet
forbilledet for den angelsaxiske (maaske af Cynewulf forfattede)
sang om det lykkelige land. Hovedindholdet af Lactantius’
digt - der, som man vil se, viser nære overensstemmelser
med islandske og Sakses fremstillinger af lykkelandet - er
folgende: Der er et sted (efter den angelsaxiske fremstilling:
en ö) fjernt i östen (den ängels, bearbeider tilföier: denne
jordens ydergrænse - se foldan seéat - er kun tilgjængelig
for faa, idet skaberen - Meotudes meaht - har lukket den for
alle, som handler ilde). Der udbreder sig en aaben slette,
uden höi eller dal. Der er solens lund, fuld af eviggrönne
trær (den ängels, digter tilföier: det herlige land er baade
vinter og sommer bevokset med vekster og urter, hvis fagre
blomster aldrig visner eller falder af, og landet er opfyldt
af vellugt. Der aabnes ofte for de lykkelige sangens og
musikens hjem, himmeriges dör). Denne lund har staaet
ukræn-ket, da Phaeton satte jordaksen i brand, og da Deucalions
flod oversvömmede jorden (den ängels, fremstilling har kun:
ilden skader den ikke, og den stod urört under
verdensflam-men, men tilföier: og den skal staa der blomsterklædt til
verdensbranden, od bæles cyme). De blege sygdomme, den
triste alderdom, den grumme död, den nagende frygt kommer
aldrig derhen. Heller ikke træffes der forbrydelsen eller det
havesyge begjær eller krig eller blodtörst. Den bitre sorg
og den lasede armod, den sövnlöse kummer og den tærende
hunger er fjerne derfra. Der raser ikke uveir eller
stormens herjende magt; og aldrig dækker frosten markerne
med det kolde rim. Ingen sky udbreder over egnen sit uldne
dække; og regnskyl falder aldrig ned fra himlen. Men midt
paa sletten er der en kilde, som man kalder den levende,
gjennemsigtig og langsomt flydende og med sode vande. Og
et træ staar ved kilden, höit og slankt, fuldt af modne æbler,
sorn aldrig falder af. Denne lund bebor den uforlignelige
ufgl Fönix, der fornyes til livet, idet den dör. Den adlyder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
