Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dyr lund: Anmälan.
189
uarbejdsdygtig, "uforsvarsdygtig"; disse sidste stemmer dog med de
noget ældre uordholden og utjœnstdygtig (M. s. 122); jf. også
sanx-mensœtninger som jærnfilspån, damptœrskeværk o. m. a.
Medens M. åbenbart af hensyn til en velgrundet bemærkning
af prof. Jespersen1), har streget aen "naive" förklaring (s. 143 0V.)
af syvsover, har han s. 104 beholdt "skrubsvUten d. e. hungrig som
en ulv", en fortolkning, der unœgtelig i prof. J:s anretning2) tager
sig ret fristende ud (jf. ulvéhunger), men ikke des mindre er greben
ud af luften. Hverken finder jeg spor af et norsk skrubbsvolten
eller kender jeg noget dansk skrub (pä sælandsk mätte det heddet
skrob med långt o) i betydning ulv. Norsk skrubb herer uden tvivl
til de ord, hvormed man betegnede visse udyr for at undgå deres
rette navn3); men i Danmark hjälp man sig til den ende med andre
betegnelser4), og når for fa år siden forfatteren af en lille
koben-havnsk livsskildring’) läder en fordrukken tommersvend sige: jeg
er sulten som en skrub, har vi deri, udtrykkets overensstemmelse
med det daværende bollesprog forudsat, ingen etymologisk
antydning, men et udslag af den jagen efter forlorne dögnflovser, som
er egen for det slags mennesker. Oprindelsen til vört, fra
bonde-al muen lånte, skrubsulten kan jeg ikke komme nærmere end ved
at henvise til dennes skrubbe i sœ (sig) d. e. spise skyndsomt og
med grådighed. Om ordet er ældre eller yngre end f. e. skrubkoge,
tör jeg ikke afgöre.
Side 106 (under 2 a) havde der vœret grund til at minde om,
at våbenUs står for "wobne Uss* (Kr. Ped. Danske skr. V 47)
samt måske om det ikke ganske fortrœngte årsgammel (et årsg.
eller årg. tel) jf. i vokabularet 1510 ¾nniculus et åars gammer
og med hensyn til styrelsen Brandt Gammeld. læseb. s. 2836
"thriggi vinthær gammell". — At sjœle- som forled i adskillige
sammensætninger har sideformen sjœls-, kommer naturligvis af,
at den nyere ejeform og resten af den gamle strides om
herre-dömmet.
Når förf. i § 72 (s. 149) som eksempler på samlingsnavne har
penge, brœder, höns, vilde jeg föran de to sidste i al fald indskyde
et til dels; thi jeg indser ikke, hvorfor de skulde kaldes
kollektf-ver i udtryk som: gulvet er lagt af 15 brœder, könen holder to
höns (« höner); men indskrænkes begrebet til förbindelser, hvor
*) Festskr. til Vilh Thomsen s. 9 anmærkn.
a) Festskr. s. 18.
3) Jf. min Udsigt över de danske sprogarter s. 68. Ædesyge hedder
olvesyge; men udtalen olv, nogle steder elv, skyldes på virkning af
skriffc-sproget, idet den egenlig sælandske udtale Öl (el) kun er bevaret i forleddet
af nogle stednavne; sammenblanding med "ugle" (g stumt) er indtrådt i
ugleséty ugler i mosen, varugle.
*) Jf. Svend Grundtvig Gamle danske minder (l:ste udg.) I 158 ned.
5) i Nordstjærnen 1889 n:r 86 s. 427 sp. 2.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
