Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Boberg: Danske vokalers kvantitet. 339
3582, 3604 kaan isl. kann, 3866 eæn isl. enn, 4120 aan
’under, holder af isl. ann o. fl., VfP 223 brøøn isl. brunnr
KM 140 haan isl. Aatm, R 2305 i seen ’på een gang’ isl. i
senn, PL 467 waan isl. øimtt, L 8 raan isl. rann osv. Foran
indlydende nn synes den * korte vokal at være bleven bevaret.
Af de nuværende dialekter har vi eksempler på denne
forlængelse i sejerøsk: mamn ’mand’, ka-n ’kan’, tærn ’tand’, spa-n
’spand’, pæmn ’pen’, dærn ’den’ (Thorsen 31). Det turde måske
være tvivlsomt, hvorvidt den nogensinde har hørt hjemme i
rigssproget, ihvorvel den ellers er temmelig udbredt i gid.
Også foran nn, hvor det sidste n var bøjningsendelse
(opstået af r, ä), vil denne forlængelse naturligvis indtræde.
På denne måde kan muligvis AM 453 Min, isl. hinn, muun
isl. munr (gid. *munn) forklares.
Parallelt med de to foregående tilfælde kunde man også
vente forlængelse af kort vokal foran IL At en sådan
virkelig også er indtrådt, idetmindste i enkelte egne af landet,
dærpå tyder, at opr. a i jysk tildels er blevet til å, o (< a)
foran II (Thorsen 18), f. eks./o/, kål ’falde’, ’kalde’, isl. falla,
kalla. Om forlængelsen kun er indtrådt i enstavelsesord og
dærfra ved udjævning overført til flerstavelsesformerne *), eller
om vokalen er forlænget overalt, skal jeg lade være usagt.
De eksempler, jeg har truffet i gid. på forlængelse af vokal
foran II, hvor dette hørte til stammen, er ikke mange.
Således FS oli ’al’ (1, 3, 7, 15, 17 (2 g.), 19 o. fl.), ollœ (indi.,
29),/o« ’falde’ (25), follær falder’ (39), koll ’kalder’ (119);
AM 453 koll ’kuld’ gid. Ml, AM 187 dijl ’dild’ mht. dille,
dil, TaK 114 aal ’al’, PL 773 iilæ ’ilde’. Under disse
omstændigheder er det måske noget vovet hær i at søge
forklaringen til H guul < *gutt isl. gulr, AM 453 saal < *sall
isl. salr.
,) Dærpå kande tyde, at medens vi i FS hyppigst har oli ’al1, hedder
det sædvanlig allce; ved siden dæraf forekommer dog også enkelte eksempler
på olies, ligesom omvendt enkelte på all.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
