- Project Runeberg -  Arkiv for/för nordisk filologi / Fjortonde Bandet. Ny följd. Tionde Bandet. 1898 /
64

(1882) With: Gustav Storm, Axel Kock, Erik Brate, Sophus Bugge, Gustaf Cederschiöld, Hjalmar Falk, Finnur Jónsson, Kristian Kålund, Nils Linder, Adolf Noreen, Gustav Storm, Ludvig F. A. Wimmer, Theodor Wisén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tvedelingen af Sakses kilder, et genmæle (Axel Olrik)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

64

Olrik: Sakses kilder.

Boskildes oprindelse forklares af at kong Bo flyttede en købstad
Hø-kækøping til Isefjord. Her er en dobbelt stedfæstelse, idet også
Høkæ-bjærg "nu en øde bakke" skal være levning af den tidligere købstad.

Lejres kongehöje er opkastede over Dan, Bo og Mal dän.

Skuldeløv i Hornsherred ved Roskilde har navn efter Bolfs søster
Skulds gård.

Turø (Thoruø) har navn efter kong Helges viv Thora; hendes samt
hendes fader gamle Rolfs og kong Helges gravhöje Andes der.

Hethæby er grundet af og opkaldt efter dronning Heth, der havde
været kong Haralds mærkesfører i Bråvallaslaget. (Dette sagn Andes
allerede hos Ælnod, o. 1120; SRD, IH 351 — D. helg. levned 57).

Kon et par begivenheder er stedbundne på lidt svagere måde (uden at
stedets navn eller tilstand skabes af sagnets begivenhed): Jyderne, der kalder
Dan til hjælp, værger sig ved et træbulværk "hvor nu Dannevirke ern
(Lund.); og Uffe kæmper på en holm i Ejderen (Sven). Men af en tredje
krønike, der endnu er fra 13de årh., Rydårbogen, får vi at vide, at for
Sønderjyderne var også disse sagn fuldstændig stedfæstede: Jyderne byggede
Ko-virke, og Dan sejrede der over den fremmede konge; fra kongesönnernes
tvekamp ved Ejderen stammer Kunengikamp. (Som bekendt indeholder
Rydårbogen endnu adskillige stedfæstelser fra forskellige egne af Danmark:
Lusehöjen med kong Snjos død, Roåen med Starkads sværd, der blinker i
vandet).

Den islandske overlevering danner en fuldstændig modsætning til
disse danske kilder. Den mangler helt disse ubetydelige steder, der kun
interesserer ved det sagn, som knytter sig til dem (Høgebjærg, der "nu kun
er en øde bakke"). Af de ægte stedfæstelser, de der fortæller stedets
oprindelse, findes kun Danmarks samling ved Dan — i svag og farveløs
gengivelse. Ellers indskrænker stedbundetheden sig til, at forskellige
begivenheder eller kongernes ophold henlægges til oldtidens berömte kongesæder,
hyppigst til Lejre, én gang til Jællinge og én gang til Ringsted1). Ellers
må landsdeles navne erstatte kendskaben til de egenlige stedsnavne: Frode
den fredsomme bliver stanget ihjæl af en hjort og "begravet i Sælland",
Helge og Hroar skjules på "en ø ved Skåne". Så er der anderledes liv i den
norske stedlæggelse: Hring er ved ofringen i Skiringssal og bliver indtagen i
Alfsols skönhed.

[§ 7 ff. Det overnaturlige.] Af overnaturlige væsner findes i danske
kilder kun et eneste, jætten Læ på Læsø, ikke knyttet til nogen af den
egenlige kongeslægt; men en halvkomisk figur i skæmtesagnet om kong
Snjos herredömme2). Karakteristisk er det ligeledes, at selve "Snekongen"
(kong Snjo) har afströget sit jættevæsen og er bleven en rent menneskelig
tyran; kun af hans navn og af ligheden med den islandske "Snær konungr
enn gamli" kan forskeren slutte sig til hans væsen i en ældre periode af
digtningen.

I modsætning dertil knytter den islandske overlevering til hver eneste
lidt mærkelig Skjoldungkonge enten overnaturlige væsners indgriben eller dog
et forhold til de hedenske guddomsmagter. Den menneskelige heltedåd dukker
op af et hav ,af mytologi: Om Skjold vides intet andet væsenligt, end at
han er Odins sön, ved Frode kendes kun guldaldersfreden, guldkværnen og
de to jættemøer, der tvungne over ævne maler ulykken frem over ham og

*) Det sidste kendes kun i islandsk overlevering som kongesæde (Bugge,
Helgedigtene s. 126). — Jeg bortser fra stedsnavnene i Fas I 378 som grundede
på Brå vallakvadet; og ligeledes bortser jeg fra Hrings höj, da sagamanden
næppe selv véd, hvor den ligger.

a) Hin kritiker vil derimod bevise de danske Skjoldungsagns
forkærlighed for jætter ud af Beovulfskvadet. Men det var et halvt tusend år för
Sakse, at de danske sagn vandrede til England; og mange af de bedste
forskere mener, at Beovulfs troldekampe slet ikke er danske.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 12:01:53 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/anf/1898/0072.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free