Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stødet i dansk (Marius Kristensen)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kristensen: Stödet i dansk.
47
merland. Derimod er förbindelser af j, w, åbent #, v, l og
nasalerne med klusil stemte i begyndeisen, og i disse
förbindelser findes stödet næppe nord for Limfjorden, i alt fald
kun lidet udbredt, eller i Himmerland. I alle disse tilfælde
synes dog ikke de oprindelige akcentforhold at ligge til
grund, da ikke blöt ord som trœt’ny fœmtn, aVn1), men også
præs. af verber, som her skulde have enstavelsesform
{hjcl-per, drekmcr), får stod, og det samme er tilfældet med
enkelte fremmedord (dœfcn)-, dog synes nogle fremmedord at
tyde i anden retning (knippel, lœkker uden stod2)). Jeg
tror, man kommer det rigtige nærmest ved at antage, at
disse sidste er indkomne senere og har beholdt samme
ud-tale, som de blev horte med. I regien vil dog vist
analo-gisk indflydelse have gjort sig gældende også över for
tem-melig ny fremmedord. Men dette stod rammer altså alle
rigsspr.-s to8tavelsesformer, enten disse i rigsspr. har aks. 1
eller aks. 2, og hvad der er næsten lige så mærkeligt, enten
de synkoperer endelsen eller ej. Derved kan fræmkomme
tilfælde, som viser, at der må være en aldersforskel mellem
de to arter af stod; i ord som begyn-els, besoyels finder vi
det fælles-danske stod svarende til aks. 1, men i de
fuld-stændig ligestillede forfifcels, forskrœlrels det vestjyske stod,
svarende til aks. 2 i disse ord, da stödet kom ind i dem.
Der8om vi rigtig kan klare omstændighederne ved opkomsten
af det vestjyske stod, vil dette sikkert være os en hjælp, når
vi senere skal söge at klare os oprindelsen til det ældre,
mere udbredte stod svarende til aks. 1. Der er en vis
rime-lighed for, at der har været lignende gründe for det ene
som for det andet, og det er altid en fordel ved det
vestjyske stod, at det er yngre, da en yngre dannelses
forudsæt-ninger vil være lettere at efterspore end en ældres.
*) For danskens vedkommende synes disse ord at være fuldstændig
ensartede.
2) Også det gamle enstavelsesord vinter mangler stad.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
