- Project Runeberg -  Arkiv for/för nordisk filologi / Femtonde Bandet. Ny följd. Elfte Bandet. 1899 /
199

(1882) With: Gustav Storm, Axel Kock, Erik Brate, Sophus Bugge, Gustaf Cederschiöld, Hjalmar Falk, Finnur Jónsson, Kristian Kålund, Nils Linder, Adolf Noreen, Gustav Storm, Ludvig F. A. Wimmer, Theodor Wisén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fremde Wörter in dänischer Schreibung (August Gebhardt) - Anmälan: J. Jakobsen: Det norröne sprog på Shetland, The dialect and place names of Shetland (Finnur Jónssson)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

F. Jonsson: Anmälan.

199

stattfindet. Die Verschiedenheit der wiedergäbe von isl. au dort
mit 0i, hier mit 0 ist so zu erklären, dass der eine Verfasser mehr
phonetisch transkribiert, der andere sich an sprachparallelen, wie
z. b. brauet: Br0d hält. Die isl. ausspräche von -tn lässt sich
dänisch nicht wiedergeben und da erfahrungsgemäss das stimmlose n
dieser Verbindung von phonetisch nicht geschulten ausländem gar
nicht gehört wird, so konnte es leicht wegbleiben.

3. Gj0re sig herfor.

In dem abdruck von "Hans Grams Censura over Barth.
Grauers Explication, med videre förklaring over samme Guldhorn". AnO.
1853 s. 165 hat sich herausgeber, WerlaufF, veranlasst gesehen, in
dem satze "Den (nämlich Grauers erklärung) beviser alene, at
Auetor er en meget dristig Genie, af det Slags, der med en heel
medioere Lærdom og Videnskab ville strax gjöre sig herfor og
decidere i saadanne Ting, som kunde afskrække de aller lærdeste",
hinter herfor ein "?" zu setzen. Freilich, wenn man das wort
herfor für echt dänisch = hierfür hält, dann erscheint einem der
satz unverständlich. Anders wird es aber wenn man das gj0re sig
herfor als das ansieht, was es in der that ist, nämlich nichts
anderes, als einen germanismus, als die deutsche redensart "sich
her-vorthun" zum teil übersetzt, zum teil nur insoweit graphisch
verändert, als es der im deutschen und dänischen verschiedene
lautwert des buchstaben v erheischte.

Nürnberg, September 1897. August Gebhardt.

*




J. Jakobsen: Det norröne sprog på Shetland. K0benhavn
1897. 2-X, 1-196.

Samme: The dialect and place names of Shetland. Two
populär lectures. Lerwich 1897. 125 sider med förf ätterens portrœt.

I vikingetiden blev Shetlands0erne (Hjaltland) og Orknoerne
befolkede af Nordmændene. Der stiftedes her et jarledömme af
stor varighed og betydning; det var temlig selvstændigt, uagtet
det, særlig fra Olaf d. helliges tid af, betragtedes som et norsk
lydrige. Sålænge det stod i förbindelse med moderlandet var der
ikke stor fare for, at dets sprog, der selvf0lgelig var norsk, skulde
forvanskes eller gå til gründe. Anderledes blev det, efteråt det i
1469 af den danske konge blev pantsat til Skotland for medgiften
med hans datter Margrete. Det blev aldrig indiost, og det har
således i nu godt og vel 400 år stået i politisk afhængighedsforhold
til Skotland-England. At oerne under sådanne omstændigheder
ikke kunde bevare deres gamle sprog, siger sig selv. Det måtte
èfterhånden fortrænges af engelsk eller rettere skotsk (lavskotsk).

ABKIV »ÖB NORDISK TILOLOOI XT, NT FÖLJD XI.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:21:45 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/anf/1899/0207.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free