- Project Runeberg -  Arkiv for/för nordisk filologi / Nittonde Bandet. Ny följd. Femtonde bandet. 1903 /
129

(1882) With: Gustav Storm, Axel Kock, Erik Brate, Sophus Bugge, Gustaf Cederschiöld, Hjalmar Falk, Finnur Jónsson, Kristian Kålund, Nils Linder, Adolf Noreen, Gustav Storm, Ludvig F. A. Wimmer, Theodor Wisén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Björn Olsen: Versene i Egils saga.

129

er rigtig naturlig. Og dette er så meget mere betœnkeligt,
som det netop er her, at håndskrifterne afviger fra hinanden.
Da ingen af de to overleverede læsemåder altså synes at
give en fuldt ud tilfredsstillende mening, turde man være
berettiget til at antage, at de bægge beror på förvanskning
af et bagved liggende oprindeligt ord. Man vænter folgende
förbindelse mellem 1. og 2. vísufjórdungr: ’Det falder mig
overmåde svœrt at rore tungen, fordi en centnertung
luftmasse trykker den ned (paralyserer den, binder den fast
el. lign.)’ I skjaldepoesien udtrykkes kausalforbindelsen (’fordi’)
ofte ved parallele sœtninger (se Konr. Gislason,
Skjaldedigt-enes beskaffenhed i formel henseende, Ysk. selsk. skr. 5 r.,
hist.-filos. afd. 4. b. VII, s. 299—301). Hvis man i stedet
for de overleverede læsemåder "ur", "e&r", indsætter en
verbalform i 3. person singularis præs. ind. af betydningen ’trykke’,
’binde’, ’paralysere’ el. lignende, får man den forlangte tanke.
Det må enten være en enstavelsesform eller dog en
tostavelses-form med kort forste stavelse. Man har valget mellem en
mængde verber (f. eks. kremr, bindr, Mir, lýr, lemr, ’lammer’,
osv.), men det som synes at slutte sig nærmest i alt fald
til den i K. overleverede læsemåde er treðr, som også fra
meningens side synes at være antageligt. Dette verbum troða
bruges nemlig netop om mareridt (Ynglingatal v. 5).
Indsætter man treàr får man folgende tekst:

Mjok esomk tregt
tungo at hrœra.
Treär lopivétt
Ijoäjpundara.

"Det falder mig över al made svært at rore min tunge, fordi
en centnertung luftmasse ligger som en mare på sangens
bi8mer (o: tungen)".

Jeg tör ikke påstå, at mit forslag (trefrr) her er det
eneste mulige. Man vil kunne indvende derimod, at det
billede, der ligger i trofra (’træde eller stampe på’) ikke passer

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:23:25 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/anf/1903/0137.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free