Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
244
Finnar Jónsson: tp : to.
er (betræder man) et indviet (helligt) sted" (se mine
bemærkninger i "Søndeijyllands runemindesmærker" i "Haandbog i
det nordslesvigske Spörgsmaals Historie", Kbh. 1901, s. 43).
København.
Lndv. F. A. Wimmer,
ip: io
i norsk-islandsk.
{/«brydningen af e har i den sidste tid været et
om-taleæmne af betydning, og lydværdien af det i håndskrifterne
så almindelige io (normaliserede udgavers jþ, senisl. jð)
omtvistet. I tilslutning til en bekendt udtalelse af A. Kock i
Studier öfver fornsvensk ljudlära (s. 481) skrev E. Wadstein
en lille afhandling: "Om M-brytningsdiftongen i fornisländskan
ock fornnorskan" i Språkvet. sällsk. i Upsala förhandlingar
1894—97; her gennemgår forf. ved hjælp af Larssons
"Ordförrådet" de ældste håndskrifter foruden enkelte andre og
konstaterer, at skrivemåden io er den langt overvejende; tp
findes adskillige gange, men forholdsvis sjælden; disse
"undtagelser" antages da at være analogidannelser eller også
betyder q mulig kun o. Resultatet bliver, at i det 12.
årh-i det mindste er io et virkeligt io, som i normaliserede
udgaver ikke bör gengives med tp (j’p).
M. h. t. spörsmålet kan der også henvises til A. Kock:
Zur behandlung des durch u entstandenen brechungsdiphthongs
in den altnord. sprachen (Beiträge XX). I øvrigt skal jeg
ikke her give nogen udtömmende litteraturfortegnelse, men
kun tilfóje, at A. Noreen har i sin grammatik 3. udg. (1903)
gennemført skrivemåden io og således hævet den op i et
videnskabeligt höjsæde *). Nogen betænkelighed eller tvivl er kun
’) Han ytrer § 86 dog følgende: "dies to ist aber schon früh [hvor [-tidlig?]-] {+tid-
lig?]+} in vielen (vielleicht den meisten) f&llen durch ein auf analogisohem wege
ABXIV PÖS KOBBISZ FILOLOGI xxi, KT FÖLJ» XVII.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>