Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
284
Am. B. Larsen: Anmälan. 284
ter vel sä meget er en fortsættelse opover av Hedemarkens som
av Solörs> skjönt dette ligger ved Østerdalens elv.
Foruden sproggeografi indeholder bogen også adskillige
bidrag til dialekternes udviklingshistorie. For nærværende anmelder
indeholdes det vigtigste av disse ting i den lange note s. 41—43,
hvor han imödegår Beckmans udgangspunkt for tidsbestemmelse
for bortfald av n i posttonisk stavelse. (Sv. Landsm. XIII 3, s.
15 ff.) Han fremforer her rigelige eksempelrækker på det for den
forskjellige udvikling av -inn og -in interessante faktum, at
dialekter, der bevarer posttonisk kort n, kan have reduceret vokal av
en anden art der end foran opr. nn, og således fremdeles har be*
tegnelse for kjönsforskjellen, medens andre dialekter bevarer et
mærke i n’ets kvalitet. Når han udtaler, at det sidstnævnte
forhold også forekommer i norske dialekter, er det mig dog
ingenlunde klart, hvad han sigter til, idet jeg ikke kjender eksempler
på, at posttonisk udlydende kort w lydlovmæssig er bevaret i
norske dialekter. Det rette forhold nævnes s. 59. Heller ikke er
det allesteds i Norge, at den regel gjælder, "att i sådana
dialekter, som bevara den falla vokalen i maskulinändelsen -inn 1. -enn
i ord med tvåstafvighetsaccent, där få vi icke -a ur fem.-ändeisen
-in 1. -en vid nasalens bortfall, utan i stället -i eller -e". Bortset
fra de söndenfjeldske dialekter, som kun har fem.-endelse ved et
fåtal adj. på -inn (og i de samme ved en undtagelse ikke -inn i
hankjön), så har man tildels i Trondhjem stift, f. eks. i
Selbyg-målet, gjennemfort -inn i hankjön, gjennemfort (nasalt) -a i
hun-kjön, f. eks. i alle adj. på opr. -inn og alle st. partic. Forf. har
været ret forsigtig med hensyn til at uddrage positive slutninger
av den omtalte forskjellige behandling av -inn og -in. Det bör
jo også erindres, at hensynet til substantivböiningens indre
ökono-mi kan have forstyrret den strængt lydlovmæssige udvikling av
artikelens former, og at denne vel også kan have påvirket
adjek-tivböiningen. Den meget almindelige forskjel mellem endelsen i
gårdnavne på -vin eller i best. dat. n. på -imi fra nom. f. -in skulde
også advare om dette.
Når forf. s. 26 note 2 anser de östsv. passivformer på -st for
analogidannelser av ganske ny oprindelse, fordi denne endelse kun
bruges i fortidsformerne, medens nutidsformerne har -s, er jeg
til-böielig til at tro, at han delvis gjör dem uret. I Norge er der
både sydligst i landet og i Trondhjem stift store grænsebelter,
hvor refleksivformerne, som de vel her bör kaldes, dels har -s,
dels -st. Disse bruges ingenlunde promiscue, man ved sedvanlig
bestemt nok, om en verbalform har -s eller -st. Jeg har
ingensteds fuldstændig gjennomskuet ordningen, men fundet det meget
almindeligere der, at -st bruges i fortids- end i nutidsformer.
Dersom en sådan dialekt står forholdsvis uberört av nabodialekter i
den henseende en længre tid, vil åbenbarlig forholdet blive
simplificeret: -s i nutid, -si i fortid. Det kan jo være dette, som er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
