Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kristensen: Dánsk sproghistorie. 141
den afsted ved halen, og jeg har truffet folk, som påstår åt
de har set en sådan transport. Men skildringen af ”bjæver-
trællen” i krøn. syarer netop til denne fræmgangsmåde, og
skönt jeg ikke har set noget om at bæverne bruger samme
metode som deres frænder rotterne, anser jeg det for ganske
rimeligt. Men er formen med ia ægte, hvad den må være,
må hiur forholde sig til *biafurr på samme måde som oldsv.
ior- forholder sig til iafurr (Noreen Aschw. gr. § 243) i).
Herhen hører vel endnu formen tjæl fra Salling, som
synes at udgå fra et oldda. *;bianull sv. t. vestnord. pinull\
men gi. da. har også haft en form med e at dömme efter
de nordligere og vestligere former uden j og gida. telnæ
(Småst. Gida. gloser s. 27, 6) 2).
Endelig har efter min mening Tamm (Etym. ordb. s.
381 flg.) ret i at opstille et tilsvarende par igull ~ *iaghull1
idet den sidstnævnte form må antages at ligge bag ved den
gida. bibeloversættelses imwæl ætter pinswin (to gange). Det
samme ord findes vist i H. J. Ranchs Samsons Fængsel
(udg. s. 187) i sms. iffuellplygg. Kalkar (II s. 431 a) afviser
rigtignok denne forklaring, men næppe med rette. Forbin-
delsen vfrehorn oc iffuell plygg må vel antages at indeholde
to ensartede sammensatte ord, og det første af disse svarer
nöjagtig til isl. úrarhorn; det ligger da afgjort nærmest også
i det andet at søge betegnelsen for en udvækst på et dyr,
og dette er netop en pindsvinepig. Men bornholmsk jgikat,
hvis jyU må være udviklet af et *ighul- eller Hughul-) viser,
at formen med ia ikke har været enerådende i Dansk.
X. Vokalisationen af oldda. gh.
Overgangen gh > w (u) i iæwæl er mærkelig, fordi den
er en af de ting, der viser at gh allerede tidlig har haft en
*) Og på samme måde forholder sig vel også oldsv. stavur til stør
(isl. staurr), Tamm, TJppsalastud. s. 35.
2) Om dansk egel (se Kalkar under is-, hus-e.), oldsv. ikil forholder sig
på samme måde til isl. ipkull er vel dærimod tvivlsomt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
