- Project Runeberg -  Arkiv for/för nordisk filologi / Tjugoåttonde Bandet. Ny följd. Tjugofjärde Bandet. 1912 /
335

(1882) With: Gustav Storm, Axel Kock, Erik Brate, Sophus Bugge, Gustaf Cederschiöld, Hjalmar Falk, Finnur Jónsson, Kristian Kålund, Nils Linder, Adolf Noreen, Gustav Storm, Ludvig F. A. Wimmer, Theodor Wisén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Finnur Jónsson: Dyrenavne. 336
eyra’, af dets hårvækst Búska (’med skrúdur i øret’), Eyra
(’med sort øre’).
Jeg går nu over til navne, der direkte er afledede af
legemets enkelte dele. Hovedet(s form): Stuttleit (’med kort
ansigt’), Storleit (modsat), Håleit (’med knejsende hoved’, Alka
(’med langt fremstående snude’, egl. fuglenavnet), Búlda (’med
tykt hoved’, jfr búldinn ’pluskæbet’); — Bunga (’med en stor
hvælvet snude’), Bola (på grund af en vorte, bola, på snuden),
Nefja (’med vanskabt næse’; af we/); hertil kan föjes Blinda (af
blindur). Slapeyra (’med nedhængende øren’). Fjöður (født
med en fjöður, o: et mærke, der består af et lille indsnit i
øret; et almindeligt ejermærke på får).
Det følger af sig selv, at en så fremtrædende del af
hovedet eller dyret som hornene har måttet spille en stor
rolle ved navnegivningen. Ikke mindre end en omtr. 60
navne hidrører derfra. Efter hornenes forskellige form m. m.
kan navnene inddeles i forskellige grupper.
a. Hornenes mængde: Einhyrna (’med ét horn’), pri-
hyrna (’med 3 h.’), Fera (=ferhyrnd, ’med 4 h.’); af samme be-
tydning er Erauka (vistnok af hraukur, egl. ’omfangsrig dynge’).
Får uden horn kaldes Kolla og Hnolla, jfr Svartkolla.
b. På tværs af hornene går der ofte riller, i bueform;
efter dem kaldes fårene Rönd og Randalin (jfr ovf.), Geira
(af geiri] forklaret ”af en stor råk”), Rak (’stribe, rille’), pri-
råk og Áttrák (’med — henholdsvis — 3 og 8 sådanne’).
e. Lange, store, svære horn: Stórhyrna, Spira (—spira
’lang stang’); pykkhyrna\ Klumbra (’med tykke h.’; jfr
klumbur globus, massa, B. H.); Sauðhyrna (egl. ’med horn
som sauður’). Hertil kan föjes Kussa (egl. ’ko’, o: med horn
som en kos, og lige opad) og Spjålk (’med store horn, stående
lige ud’).
d. Smalle, tynde, små horn: Smahyrna, Tita (tita —
tynd pind og lign., jfr títuprjónn ’knappenål’), Prjóna (’med
tynde og lange h.’, af prjónn, strikkepind), Karta ( = karta

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:26:15 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/anf/1912/0343.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free