- Project Runeberg -  Arkiv for/för nordisk filologi / Trettionde Bandet. Ny följd. Tjugosjätte Bandet. 1914 /
142

(1882) With: Gustav Storm, Axel Kock, Erik Brate, Sophus Bugge, Gustaf Cederschiöld, Hjalmar Falk, Finnur Jónsson, Kristian Kålund, Nils Linder, Adolf Noreen, Gustav Storm, Ludvig F. A. Wimmer, Theodor Wisén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

142 Björn M. Ólsen: Til Eddakvadene.
som et hysteron-proteron (først kommer træet i brand, derpå
begynder Mimerssönnerne at lege med hornet), hvilket kom-
mer ud på det samme.
Mimerssönnernes legen med hornet er åbenbart et brand-
signal. Brønden og dens omgivelser er betroede til deres
omsorg, og da de ser, at træet, eller rettere den til brønden
nedgående rod af træet, står i brand, forsøger de at henlede
rette vedkommendes opmærksomhed på faren ved at ”lege”
med hornet. De kan åbenbart ikke blæse i hornet; det
kan kun Heimdal. De kan kun ”lege” med det, det vil vist-
nok sige puste ind i det, uden at der fremkommer nogen
mærkelig lyd, eller få det til at klinge ved at slå på det,
eller lignende. Men dette er også nok. Heimdal, som kan
høre græsset gro *), hører signalet, styrter ned till Mimers
brønd, løfter sit horn op og blæser i det (versi. 5 —6:
Bått blæss Heimdallr, horn es á lopfi2)) så höjt, at ”det
kan høres gennem alle verdener” 3), og med det samme er
Odin tilstede ved brønden og rådfører sig med den vise Mi-
mers hoved, hvorledes han skal møde den truende katastrofe
(mœlir Ófrinn vifr Míms hgfufr).
Men branden kan ikke mere standses, den skrider frem.
Derom handler v. 47. ”Yggdrasils ask ryster i hele sin
höjde4); det knittrer i det gamle træ, og jætten slipper
løs; alle ræddes på Hels veje, för Surts ætling sluger asken”.
Den jætte, som slipper løs, kan ikke være nogen anden
end ildjætten Surtr, som nævnes lige bagefter. Det er åben-
bart ham, som sætter ild på asken, og uden tvivl må man
tænke sig ham lænket i nærheden af brønden ved træets
*) Sn. E. I s. 100.
a) Også her har vi et slags hysteron-proteron.
*) Jfr. SnE. anf. st.
*) Dette er vistnok den rigtige forklaring af standandi. Dog er det
muligt, at Finnur Magnusson har ret, når han oversætter: "Yggdrasils,ask
bæver, men s’tår”; han tager altså participiet i koncessiv betydning (jfr
Detter og Heinzels note til dette sted i Yçluspà).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:26:38 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/anf/1914/0150.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free