Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
228 Finnur Jónsson: Anmälan.
Sig. kv., Atlakv., Harad., Sig. sk., Atlamal, de 3 Gudr, kv. (III,
I, II), Gudrkv. Helreid, Oddrgr., Reginsm., Fafn., Sigrdr., Gripis-
spå, Helgekvadene (II, I, HHj.), Grottas., Bjarkamái (Saxo), Ví-
karsbálkr, Kampen på Samsø, Hjalmars dødssang, Hervörsangen,
Innsteinssangen, Hrékssangen, Hildebrands dødssang, Fridtjofs-
strofer. Denne sammenblanding er, efter min mening, ganske
urigtig; tiltrods for et vist slægtskab mellem Eddakvad og forn-
aldarsagadigte og -vers, er der dog en sådan forskel i det hele til
stede (bortset måske fra et enkelt digt eller to), at de ikke burde
sættes på én linje som det her er sket. Ganske vist er der stor
forskel på Eddadigtene indbyrdes, og nogle få af dem kan side-
stilles med fornaldarsagadigtene både i alder og kvalitet, men
disse er dog i det hele uimodsigelig af en så sekundær og efter-
klassisk art, at de burde holdes mere for sig selv. Der er måske
ikke noget at sige til, at Saxos digte tages med, men der er man,
hvad oversættelsen angår, så temlig på gyngende grund.
"Den höjere kritik" har man i en vis grad ”tilladt sig”, i
det ikke blot uægte vers er fjærnede, men også huller udfyldte
og vers omstillede. Man synes undertiden, at der her er gået vel
vidt, som når der f. eks. af Sigrdrífumál kun 8 vers, hvoraf endda
kun ét er halvt, er medtagne; hertil er så taget et prosastykke
fra Helreid. Andre steder synes man også at der er faret frem
med lidt for megen vilkårlighed på dette punkt. Således når der
f. eks. i det første Helgekvad udelades stridsversene mellem Sin-
fjötle og Gudmund, som ”ein späterer um acht derbe strophen
erweitert hat, die die raummasse unsres gedichtes empfindlich stö-
ren". Dette er den rene vilkårlighed; her er det for det første
höjst tvivlsomt, hvorvidt disse vers er "senere" tildigtede, og hvad
vil det sige, at de udvider digtets "raummasae"? Der er her så-
ledes ikke få indvendinger at göre. Men det er jo, desværre,
ingen nytte til.
Hvad nu oversættelsen selv angår, er den overordentlig tro
mod originalen, så at sige ordret. Det er forbavsende, hvor godt
det er lykkedes. Hvor mundret den falder for oversætterens lands-
mænd, kan jeg ikke bedömme. Den er i så henseende blevet
stærkt angrebet. Men jeg kan ikke nægte, at når jeg læser den
med originalens ordlyd i øret, lyder den tro og kraftig. Sjælden
har jeg lagt mærke til urigtig gengivelse — uagtet oversætteren
ikke er en filolog af faget; nogen filologisk betydning kan over-
sættelsen da heller ikke siges at have —. I Gudr. II 9 er den
sidste halvdel ikke nöjagtig gengivet (oversættelsens v. 8). Ok
sveigja pinn hala (Hrimg. m. 21) oversættes ganske urigtig ved:
zerschlagen wird dir dein schweif. Sveigja bet. her ”at lægge ned”,
lade den synke (som tegn på at hun er kraftesløs og overvunden),
modsætning til: brettir sinn Hrîmgerâr hala (v. 20), brettir = rejser
i vejret (som til coitus). Denne betegnende modsætning forsvinder
helt i gengivelsen. Til grund for de ikke-eddiske kvad ligger vel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
