Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Boer: Stødet i dansk. 245
reduktionen af totoppet til entoppet fortis kan fremstilles ved
følgende grafiske tegn:
Enstavelsesord > ;
Tostavelsesord ;xþ>
(den punkterede linje angiver stavelsegrænsen). Den første
stavelse havde stærkt decrescendo, fulgt af et svagt cres-
cendo; i anden stavelse, som overalt har og fra begyndelsen
må have haft levissimus, fortsættes decrescendo. Udviklingen
har nu været den, at den svage bølge af forstærket exspira-
tion ved første stavelses slutning er blevet afbrudt; ved to-
stavelsesord fortsættes derpå decrescendo i anden stavelse; ved
enstavelsesord afsluttes første stavelses decrescendo ved ab-
solut pause.
En lignende simplificering har fundet sted ved den mu-
sikalske tone. Hvilken den kromatiske bevægelse af ac-
cent 1 har været før reduktionen, kan ikke så let afgøres;
de moderne dialekter afviger i denne henseende stærkt fra
hinanden. Men når man lægger mærke til, at anden
stavelse overalt har levissimus, at samme stavelse i svensk
har den dybeste musikalske tone (gravis), og at også ved
accent 2 levissimus er forbundet med gravis, er dér vist
ikke nogen grund til at antage, at denne stavelse i old-
sproget skulde have haft en høj tone, og man må slutte, at
denne betoning i norske dialekter er sekundær. Det må i
denne sammenhæng også erindres, at dansk står nærmere
ved svensk end ved norsk, og at man altså har større ret i
for olddansk at forudsætte en accentuering, der stemmer
overens med den svenske end med den norske. Tonebevæ-
gelsen ved accent 1 i det hele har altså vist ikke været
stigende. Det ligger nærmest at antage, at der med den
første stavelses to exspiratoriske toppe har været forbundet
to musikalske højdepunkter, som var skilte ved et dybere
liggende punkt. Det er også alene på denne måde, at de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
