- Project Runeberg -  Arkiv for/för nordisk filologi / Trettioförsta Bandet. Ny följd. Tjugosjunde Bandet. 1915 /
55

(1882) With: Gustav Storm, Axel Kock, Erik Brate, Sophus Bugge, Gustaf Cederschiöld, Hjalmar Falk, Finnur Jónsson, Kristian Kålund, Nils Linder, Adolf Noreen, Gustav Storm, Ludvig F. A. Wimmer, Theodor Wisén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Björn M. Olsen’ Til Eddakvadene. 55
rettelse, får nran derimod den fornuftige tanke: ’Begelen
gælder også for det tilfælde, at man skal rejse hjemme fra
for at besøge venner og bekendte. Man må da, inden man
drager afsted, ikke {nf smålige sparsommelighedshensyn) und-
lade at indtage en tidlig frokost’. I det sidste halvvers
fremhæves så ganske naturlig de uheldige følger, det vil
have for gæsten, hvis man møder fastende ved venneris bord.
Her er det navnlig to ord, som trænger til forklaring:
a-nåjjtr i 4. og sohjiun i 5. versi.
Ordet si/ojia er bevaret både i norske dialekter og i
nyislandsk. I norsk betyder det dels ”snaske, æde lækre
ting” dels ”snylte, snage efter noget” (Åsen) I nyislandsk
betyder det ”bie etsteds til man bliver ganske ked deraf”
(Björn Iialldørsson), ’sløse tiden hen’ *), en betydning som
let lader sig udlede af den sidstanførte norske. Det beslæg-
tede smipa bruges i nyislandsk både om mennesker og dyr
i betydningen ’at nappe til sig fra forskellige steder, hvad
der findes spredt hist og her, særlig fødemidler1 2). Måske
har verbet snópa også oprindelig haft den samme betydning.
Den synes at kunne ligge til grund for de betydninger ordet
har i nynorsk og nyislandsk, og på vort sted passer den
fortræffelig.
Participiet soljjhw^ brugt som adjectivum, forekommer
foruden på dette sted i pjódólfs Haustlöng v. 16 (F.J.,
Skjaldedigtn. I A s. Ifi, B s. 17) og, i sammensætningen
hrimsulfßin*
>
, i et vers af Einarr Skúlason (FJ., Skjaldedigtn.
I A s. 482, B s. 454). På begge disse steder oversætter
Svb. Egilsson det ved ”ividus”, FJ. ved ”glubsk”, sikkert
T
) Denne betydning synes ordet at have i Fas. III 12: snauðr mun
ek snópa.
2) Ordet er tilnærmelsesvis rigtig -oversat af Björn Halldórsson ved
’’captare escam1
. Den danske, af Bask tilföjede, oversættelse "spise uden
appetit, langsomt" er urigtig. Også i oldisl. synes ordet at have haft den
samme betydning som n u (jfr. Håv. 6 2 1 qg især L o k a s. 1 4 3J.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:26:49 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/anf/1915/0063.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free