Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Lis Jacobsen: Ordenes Ded in. m. 247
omtales Fremmedords Sejr over Hjemmeord. Det hedder:
’’Ogynnsammast ställa sig härvidlag lifsvillkoren för inhemska
yrkes- och facktermer. Yetenskap och konst äro ju mer än
annan mänsklig verksamhet internationella”. Derfor indføres
af de forskellige Lærdmænd et stort Antal kosmopolitiske
Udtryk, der, just fordi de bruges af de sagkyndige paa hvert
Omraade, anses for de rigtige og sejrer over Hjemmeordene.
At sætte disse ”lærde” Laaneord i første Række og at
hævde, at de især fortrænger Hjemmeordene er urigtigt. Yel
er der i alle europæiske Sprog indkommet et stort Antal inter-
nationale Fagord ad lærd Vej, men de har ogsaa i de allerfleste
Tilfælde kun vundet Fodfæste indenfor det lærde Lav; saare
sjældent er de trængt ud i Almuesproget, blevet Folkeeje, og
endnu sjældnere har har de formaaet at fortrænge de hjemlige
Udtryk. For Ordenes rDød” har denne Lærd-Indflydelse været
farligt. Ordene er jo ikke levende Væsener. De er kun et Middel, Menne-
skene betjener sig af for at give deres Tanker Udtryk, og derfor maa Aar-
sagen til enhver Sprogforandring søges hos dem, der fremkalder Forand-
ringen: Menneskene. Husker man ikke stadig dette, kan Billederne let
føre én bort fra Virkeligheden — blive vildledende i Stedet for vejledende.
Saadan er det undertiden gaaet Noreen. Han skriver f. E. "dödsfall sådana
som de hittills behandlade . . genom olyckshändelse’7 er ;,i det stora hela
sällsynta oe.h något gammalmodiga. Ett vanligare och tidsenligare dödssätt
är. som vi veta, att så småningom ihjäl-pinas under ”kampen för tillvaron”,
konkurrensen med lyckligare utrustade likar”. Det er et noget uheldigt
Billede at sige, at Ord, der gaar ud af Brug, fordi de Ting de betegner
ophører at existere, omkommer ved et Ulykkestilfælde. Er der nogetsteds,
hvor Tilfældet — mau kalde det nu lykkeligt eller ulykkeligt — ikke spiller
nogen Rolle, er det her. At Ord som l7?
’, blote, Træhest, Pestmester osv.
forsvinder, staar jo i den nøjeste Sammenhæng med Kulturudviklingen, skyl-
des ikke en Tilfældighed. Med langt større Ret kunde man tale om ”olycks-
händelse" ved mange af de Ord, der bukker under for Synonymer. Synes
det ikke et Skæbnens Lune, at det mnt. bange i dansk Rigsmaal ganske har
fortrængt det nordiske ræd, mens dette i Jydsk er næsten eneherskende, og
at det nordiske Ord Vindu i Dansk er forblevet uantastet, mens det i det
svenske Rigssprog aldeles er fortrængt af det tyske Laaneord fönster? Og
hvor talrige er ikke slige Exempler! Derfor er clet ogsaa vildledende at
sige, at Ordene bukker under for ”lyckligare utrustade likar”. Det gamle
vindøga har ikke været bedre udrustet i Danmark end i Sverrig, men der
har maaske i Middelalderen i Sverrig bosat sig nogle flere tyske Glarmestere
end i Danmark.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
