Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Det flager i byen og på havnen - VI. Hvad troskap vil sige - III. Opgjør inad; fredsforslag utad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DET FLAGER I BYEN OG PÅ HAVNEN 203
Brevet sluttet med en klage over at disse kampe som var
skolens gjærning uvedkommende, aldrig skulde slutte. „Vore
fiender har her fåt en farlig unsætning; det vil snart vise sig om
vi har fåt nogen.“
Sent samme kvæll — miss Hall, Tinka, Anna Rogne hadde alle
læst brevet og sat sammen i dagligstuen med Nora — kom tele-
gram. Man væntet det var fra fru Rendalen til Tomas, og Nora
rejste sig for at be en av pikerne gå in med det, da Tinka ropte
at det var ikke til Rendalen; men til henne selv. „Til mig?“
spurte Nora og kom. Ganske rigtigt; det var til henne fra Milla.
Det lød: „Avskyeligt. Rygtet usant.“
Fjorten dager var gåt siden Nora og Tinka skrev; Milla hadde
altså hat brevet i henved ti dager, og sendte så — et telegram?
Hvad betydde dette?
Mens de andre snart glæmte det over efterretningerne fra fru
Rendalen, mot hvilke denne nyhed nu var temmelig likegyldig —
blev Anna Rogge sittende med telegrammet i hånden. Hun grunnet
og grunnet.
De andre spurte sig selv om nu også de skulde op i Tora-
skandalen? „Krigen“ var kanske allerede erklæret? Niels Fürst
hadde skrevet til nogen her i byen og git sin opfatning; hvad
vilde så ske? Så kom vel en tid hvori næppe nogen av dem
turde vise sig på gaten.
Anna Rogne avbryter dem. „Dette telegram — burde det ikke
bringes in til Rendalen?“ Jo, naturligvis; det blev også straks
gjort. Alle væntet at Rendalen straks vilde komme ut til dem.
Men forgjæves, de hørte ham tværtom efter en stund ved pianoet.
,,Ja, når heller ikke Rendalen synes at lægge mærke til tele-
grammet, så tør kanske jeg få lov til at sige hvorledes dette må
være gåt til?“ spurte Anna litt ceremonielt.
Sammenhængen, mente hun, måtte være den at Fürst og Milla
virkelig var forlovet; men på Noras brev hadde hun straks og
bestemt slåt op med såvidt antydning at han forstod grunnen.
Derfor møtte han forberedt hos fru Rendalen; derfor ønsker han
offentlighed og krig; ellers kan han ikke vinne. Og vinne må
han; giftermålet med kystbyernes rikeste pike er vilkåret for
hans karriere.
Just fordi Milla hadde været forlovet med ham, hadde hun hat
ondt for at skrive. Så længe betænkte hun sig — prøvde kanske
også — til hun fant den utvej at telegrafere.
Anna sluttet med at sige: Jeg antar at i dette øjeblik er løjt-
nant Fürst i Paris.“
Det kan likeså godt siges straks at Annas forhold til Milla blev
skjæbnesvanger for den siste. Det hadde sin inflydelse — først
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
