Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Annen handling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ANNEN HANDLING
En gate i „villakvarteret“. Imellem denne og en likeløpende helt bak ligger to hus i haver; kun
halvdelen av det nærmeste huses længdefaçade skyter frem fra højre. En gate skjærer de to nævnte
gater helt ut til venstre. På den andre siden av overskjæringsgaten, altså hele venstre siden, er park
med bøje, gamle trær. Huset længst fremme er i to stokværk. Foran det er en liten havestrimmel.
og længst fremme mot gaten et jærngjærde med sin særskilte port, længst ut til højre. Denne port
står åpen. Husets egen store port er også længst ut til højre. Vinduet i portstuen er oplyst, ellers
alle vinduer i første stokværk mørke. I annet derimot er lys bak dunkle kostbare forhæng. Det er
en vintereftermiddag i usædvanlig tæt tåke, hvori gaslygterne i den snorrette overskjæringsgate taper
sig mere og mere. Like på hjørnet står en gaslygt, hvorfra bytjeneren nætop er steget ned, efter at
ha tændt den, idet tæppet går op.
FØRSTE MØTE
Bytjeneren (foran gasiygten). Det kunde nu være slik slag, enten
gaslygten tændtes eller ej, i en tåke som den i eftermiddag.
FRU EVJE (i annet stokværk sees at dra forhænget til side. Man ser in i et meget elegant
og oplyst rum. Hun åpner vinduet og ser ut). Tænk, Evje, tåken er Så tæt at
jeg ikke kan se over gaten!
Evje (kommer frem i peis og peishue). Ja, sandelig! — Men desto bedre,
min kjære Ven! (Han drar sig in igjæn, vinduerne lukkes, forhængene dras for.)
To figurer1 (fra højre).
Første figur. Tåkehejmen — de gamles tanke på tåkehejmen,
det er en drøm om følelsernes uklarhed og avmagt, hvori ændog
forstandens lys avdæmpes, likesom gasbluss i tåke.
Annen figur. Å, så virkelig, om ikke hjærtet ofte må lyse op
i forstandens tåker! Se det hus her bak os, brænnevins-brænnerens;
— hin forstandens djævelske spekulation har lagt en tåke over
det hele land, brænnevins-tåken, i den må hjærtet lyse op!
Første figur. Det er just tåkehejmen, de gamles tanker om
tåkehejmen, at tåken er –– (De stanser ikke, de går bent over scenen, in i parken, og
det siste høres langt borte. En kvinne, tæt tilslørt og inhyllet i pelsværk, kommer langsomt fra parken;
hun stanser på hjørnet og ser opefter den lange tværgate, men går derpå langsomt, seende op til huset,
in til højre. — Næppe er hun gåt, før husporten til højre åpnes med en egen lyd av jærn, og ut kommer)
Evje. På denne tid kommer han hjæm. — Jeg tør ikke søke
ham i hans eget hus. Jeg vet ikke om han vil motta mig. Jeg
tør ikke stole alene på doktoren. — Denne uro er forfærdelig!
(Han farer sammen ved at hin kvinne kommer tilbake og går like på ham; hun vænder tvært og går
tilbake) Hvem var det? Hun skræmte mig virkelig i denne tåke!
— Pelsværket lignet næsten ... nej, henne var det ikke! —
Ingen må kjænne mig (Drar derpå pelskraven helt op, så bare næsen sees.) –– Fejg
kallte de mig begge to. Det er en stor misforståelse. En agtet,
en æret mann, som vil forebygge skandale, er ikke derfor fejg!
1 Disse må på ethvært sted helst fremstille kjænte typer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
