Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - B - blottir ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
blottir 39 bon
blottir [bloti-r] v. se krype sammen,
putte sig i.
blous|e [blu-z] f. I. (biljard)hull. 11. 1. bluse,
kittel. 2. støpeform. -er v. 1. une bille gjøre
en ball; q. gjøre ens ball. 2. narre. 3.
(la timbale) slå på pauke. 4. se forløpe (i
biljard); gjøre en dumhet. -ler m. blusemann.
bluet [blyæ] m. 1. kornblomst. 2. isfusl.
3. blåhai. &
bluette [blyæt] f. 1. gnist. 2. åndrikhet.
blut|age [blyt|a-3] m. melsikting. -eau m.
melsikt. -er v. sikte, -erie [-ri] f. sikterum.
-oir m. sikte(kasse).
boa m. 1. boa, kvelerslange. 2. boa (pelskrave).
bobéche [bobæj-] f. lysmansjett.
bobin|age [bobin-] m. spoling. -e [-] f. spole;
snelde, vindsel; induksjonsapparat. -er v. spole;
vinde garn på vindsel, -euse f. spolerske; spole
maskin. -oir m. spolemaskin.
bobo m. (barnespr.) smerte, vondt; pas de
det gjør ikke noget.
bobonne [bobon] f. søte (venn)!
bocag|e [boka-3] m. lund. -er a. skog-; som
bor i lundene; skogrik.
bocal [bokal] pl. -aux, m. 1. korthalset, vid
flaske (apoteker-, sylte)-glass; glasskule, 2.
akvarium. 3. J- munnstykke.
bocar|d [boka-r] m. stampeverk, knusemaskin.
-dage [-da-3] m. knusing, -der [-de] v. knuse
(malm).
bock [bok] m. glass øl. -er v. drikke øl.
bæuf [b6f], pl. -s [bø] I. m. 1. okse; stut;
[bø] gras fastelavnsokse; de mer sjøko;
sel. 2. oksekjøtt. 3. tølper, stut. 4. sliter. 5.
avoir son være gal i hodet; se mettre dans
le styrte sig i ulykke. 11. a. storartet, veldig.
boghei [boge] m. buggy (enspennervogn).
bogue [bo(-)g] f. det grønne hylster på kas
tanjen.
boh|éme [bo-] I. f. boheme, lettlevende kunst
nerverden; vie de übundet, villt 1. 11. s. 1.
B- bøhmer. 2. sigøiner(inne). 3. lettlevende
kunstner. 111. a. bøhmisk; boheme-. -émien
[-emjæ] a. & s. = boheme (II og III); le
bøhmisk; sigøinersprog.
boire [bwa-r] I. v. 1. drikke (å, dans av);
a (gi mig) noget å d.; donner å gi å d.;
holde vertshus; air, chanson å drikkevise;
å (la santé de) q. d. ens skål; comme un
tonneau (un trou, sonneur, templier, Polonais,
Suisse) d. som en svamp; le Rhone bo ved R.;
il y a å et å manger det er både vondt og godt;
il n’y a pas de l’eau å det kaster ikke n. av
sig; le vin est tire, il faut le har man sagt
a, må man også si b; qui a bu boira gammel
vane er vond å vende. 2. drikke op: son
héritage. 3. nyte: la joie; les paroles
de q. sluke ens o. 4. døie, tåle: un affront;
se honte (2). 5. suge til sig; le papier boit. 6.
se drikkes. 11. m. drikking; drikke; en perdre
le et le manger glemme både å spise og
drikke.
bois [bwA] m. 1. skog, lund; sous i skogen,
i det grønne; (jakt) faire le gjennemsøke s.
2. ved, tre, tømmer; (de chauffage) brensel;
blanc løs ved; menu —, mort småved,
kvist; de construction bygnings-, skibs
tømmer; d’æuvre gagntømmer; d’ouvrage
gagntre (t. lettere arbeider); flotte flåteved;
visage de flotte blekt, forstyrret a.; étre du
dont on fait un general ha stoff i sig til en g.;
etre du dont on fait les flutes v. en føielig
natur; (on verra) de quel je me chauffe
hvad jeg duger til, hvad jeg skal gjøre; abattre
du slå mange kjegler, brikker. 3. skogstre;
- gentil, joli peppertre. 4. treverk; skaft,
skjefte. de fusil; de lance; de lit senge
sted; les de justice guillotinen; étre dans
ses ha egne møbler, eget bohave. 5. .& skrog;
en plein over vannlinjen. 6. (hjorte)takker.
*>ois|age [bwaz|a-3] m. bordklædning, panel. I
, -é a. skogklædd. -ement [-mÅ] m. skogplanting.
-er v. 1. panele; & spante. 2. plante til. -erie
, [-ri] f. panel.
: boiss|eau [bwas-] m. 1. skjeppe(mål). mettre
:Ja lumiére sous le —. 2. rør, cylinder. 3. F
i flosshatt, kakkelovnsrør, «pøs«. -elage [-la- I*]
’ m;s (ko
rrn).m,åling. -elée [-le] f. skjeppe(innhold).
. -elier [-olje] m. bøkker, -ellerie [ælri] f. bøkker
arbeide, -handel.
boisson [bwaso] f. 1. drikk; pl. drikkevarer.
2. tynn vin.
bolte [bwa-t] f. 1. eske, skrin, kasse, dåse,
bøsse; spann; de compas, de mathématiques
(tegne)bestikk; de vitesse gearboks; å
couleurs farveskrin; (aux lettres) brev-,
; postkasse; au lait melkespann; -butikk;
amme; å musique spilldåse; musikk-kneipe;
å ouvrage syskrin; å Perrette hemmelig
(penge)kasse; sortir de la se ut som et av
skallet egg. 2. rum, kammer (i dampmaskin);
å feu fyrrum; å billes kulelager; de
roue bøssingt 3. X liten mørser. 4. fermer sa
holde munn, bøtte. 5. kasjott; kasse(hus); bule,
«anstalten« (om ens arbeidssted).
boit|er [bwat|e] v. halte, -eux a. & s. l."halt;
le Diable haltefanden; vers haltende.
2. med forskjellige border: chåle, ruban —.
boltier [bwatje] m. 1. f instrumentkasse.
2. (ur)kapsel. 3. postmann (som tømmer post
kasser). 4. eskemaker.
bol [bol] m. I. 1. alimentaire (klump)
tygget føde. 2. f (stor) pille. 11. bolle, skål.
bolchev|ik [bol/vik], -iste m. bolsjevik.
.bolero [bolero] m. 1. bolero (dans). 2. spansk
(dame)trøie.
bolet [bolæ] m. f rørsopp.
bolide [boli(-)d] m. ildkule, meteor.
bombance [bobÅ-s] f. fråtseri, vellevhet;
faire leve i sus og dus. bombard|e [bobard] f.
1. bombekanon. 2. J- basspipe. -ement [-omÅ]
m. bombardement, -er v. 1. bombardere. 2.
overdenge, plage (de med). 3. utnevne (i en fart)
(til): q. general, -ier m. 1. X bombekaster.
2. & bombarderbille.
bombasin [bSbazæ] m. bombasin.
bomb|e [bob] f. 1. bombe; gare la der
kommer en b.! (ogs.) varsku, se op! tomber
comme une komme dumpende (uventet).
2. glass(beholder). 3. & signalkule. -é a. 1.
hvelvet, konveks; verre linse. 2. puklet.
-ement [-mÅ] m. hvelvet, buet form; runding.
-er v. 1. hvelve. 2. bøie sig, slå sig. -eur m.
linsesliper.
bomb|yce, -yx [bob|is, -iks] m. spinner.
bon [bo], bonne [bon] I. a. 1. god: vin.
2. god (pour, avec imot); bra, skikkelig; mon
(ami), ma -ne amie min kjære, beste venn;
homme god m.; homme, -ne femme
skikkelig, bra mann, kone; vous étes bien de
det er meget snildt (ogs. dumt) av Dem å. 3.
god, flink, dyktig: ouvrier. 4. god, edel:
-ne action. 5. riktig: il est de (m. inf.); le
moment det rette ø. 6. god, heldig, lønnsom:
vent, metier. 7. egnet, tjenlig (til); étre å
du(g)e til; cela est å dire det kan man saktens
si ; (typ-) å tirer kan trykkes; å quoi hvad
er det godt for? (billet) pour gyldig for.
8. god, stor, betydelig: nombre; coup
ordentlig slag;. coquin slyngel; une -ne
heure stiv t.; dix -nes mille livres (de rente)
godt og vel 10000 francs. 9. god, morsom,
vittig: -ne historie (se mot). 10. tout de alvor
lig, ærlig (ment); pour (tout) de for (ramme)
alvor, alvorlig talt; se heure (5), matin (1).
11. ell. en dire de -nes fortelle nydelige (el.
merkelige) historier; la donner -ne å q. innbille
en n.; la garder -ne å q. ha et horn i siden til
en; en voilå une -ne dener god! 11. av. godt;
sentir lukte g.; couter koste meget; tenir
holde stand; il fait det er godt vær; man
har det godt; (m. inf.) det er godt å: il fait
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
