- Project Runeberg -  Fyrst Nekliudoff : fortælling /
99

(1889) [MARC] Author: Leo Tolstoy Translator: Holger Sinding, Ely Halpérine-Kaminsky - Tema: Bibliothek for de tusen hjem
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden del. I udlandet - Uddrag af fyrst Nekliudoffs dagbog

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

99
havde bedt om penge, som man ingenting havde
git og ovenikjøbet tilsidst havde havt til nar.
U.den at vende mig om, styrede jeg med store
skridt lige mod hotellets indgangsport. Jeg kunde
endnu ikke gjøre mig seiv fuldt regnskab for mine
følelser; men en pinlig følelse af nedtrykthed havde
helt og holdent bemægtiget sig mig.
Paa hoteltrappen, der var oplyst som ved
høilys dag, mødte jeg portieren, der stillede sig
op til siden for at slippe mig forbi, og derpaa en
engelsk familie. Familiens overhoved var en høi
og temmelig korpulent herre, havde rødbrune, paa
sin engelsk tilstudsede bakkenbarter og floshat
paa hodet. Han havde en ligegyldig, slentrende
gang; under armen havde han en dame, i créme
farvet silke og kappe med prangende baand og en
rigdom af kostbare kniplinger. Under venstre arm
bar han et plaid og i haanden en kostbar stok.
En smuk, blomstrende ung pige, med en yndig
schweitzerhat med lang vaiende fjær paa hodet
og lange silkebløde lokker, som rullede frem under
hatten, gik ved siden af dem. Foran dem løb en
liden jentunge paa saan omkring ti aar og frem
viste under en skov af kniplinger etpar runde,
hvide knær.
»For en deilig nat,« sa den gamle dame i
mild, veltilfreds tone, just som jeg kom forbi
gruppen.
»Ja—ha,« brummede overhovedet, fidd af glæde
ved livet, i den grad, at han ikke engang følte
nogen trang til at tale.
Naar man saa disse menneskers ro, den fuld
komne indolence, som prægede alle deres bevægel
ser, den ligegyldighed, som deres ansigter udtiykte
for alt, som ikke berørte dem personligt, da følte
•man, i hvilken grad de var gj ennemtrængte af

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 03:37:02 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/fyrstnek/0103.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free