- Project Runeberg -  Naturlærens mechaniske Deel /
192

(1859) [MARC] Author: Hans Christian Ørsted With: Carl Holten
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fald paa Skraaplanet og krumme Baner - 278—279. Pendulet, det enkelte - 280—283. Svingningstiden

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

192 Almindelig Bevcegelseslcrre.
af Nogle ogsaa et mathematisk; det almindelige legemlige Pcn
dul kan derimod tcenkes sammensat af utallige enkelte, og kaldes
derfor det sammensatte Pendnl.
279. 5^ forestille et enkelt Pendnl, hvori /l er det tnnge
Pnnkt, dette er da knn i Hvile, naar <7/1
er lodret. Bringes det ud af denne Stil
ling, f. Ex. til 56, vil det strcebe at falde imod
med en Kraft, som kan findes ved at
oplpse den lodrctte Faldbestrcebelse 6^ i to
andre 6/? og 66, af hvilke den fprste virker
i Pcndnlets Forlcengelse og ingen Indfly
delse har paa Vcvcegelsen, den anden, som
virker i Retningen af Tangenten, er den som
heelt frembringer Bevegelsen. Man sccr
let, at 6 6– i? 6 sin 6, saa at den
Kraft, hvormed Pendulet strceber hen imod
sin Ligevcegtstilling, forholder sig som Sinus til den Vinkel, Pcn
dulet danner med den lodrette Linie, hvilken Vinkel kaldes Fjer
ningsvinklen (Elongationen). Pendulet vil aukomme i/I med
en Hastighed lig den, det vilde have faact ved at falde igjcnnem
den lodrette Hpide //^l, og ved denne Fart vil det komme til at
stige ligesaa hpit til D, som det var faldet. Pendulets Svingnin
ger vilde da bestandigt fortscettes imellem Pnnkterne 6 og D, naar
der ingen Hindringer var for Bevcegelsen. Dets Bevccgelse fra
6 til i) eller omvendt kaldes en Svingning, og den Tid, hvori
den udfprcs, kaldes Svingning sti den.
De celdre Physikere forstode ved en Svingning Pendulets Bevcrgelse
baade frem og lilbage fra F til 2) og fra til .8; dette kaldes ogsaa en
sammensat eller heel Svingning. Man maa derfor lcegge Mcerke til, naar
i celdre Skrifter Svingningernes Antal angives. om dermed menes sammen
satte eller enkelte Svingninger.
280. Ved lige Fjcrningsvinkel og Tyngdekraft forholde
Svingningstiderne sig som Qvadrat
rpdderne af Pendulernes Lcengder. 5^4
og <7a forestille to Pendnler, som under Fjer
ningsvinklen 6l?/l falde gjennem Buen 6^4 og
b«; da disse Buer ere ligedannede, forholde
Tiderne, hvori de gjennemlybcs, sig som Qvadrat
r^dderne af^de gjennemlpbne Nnm(276), det er som
men Bnerne forholde sig som Na-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 18:13:35 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/naturmech/0210.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free