Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - A - Aaværka ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Aaværka — Agnesti 277
Værk. Isl. of, formeget og virki, Ar
beide.
Aaværka, v., tilhugge i Skoven, og
eaa beskadige en Andens Ejendom,
aavirke. Sy. åverka.
Aavæske, v., slaae Kornet af Axene.
Aax, s., Øxe. A. S. eax. N. Fr. åx.
Eng. ax.
Aaxel, Axel, Øxl, s., Skulder, Axel.
lei. bxl, Skulderblad, Skulder.
Aaxelbrej, adj., bred over Skul
drene.
Aaxla, v., trække paa Skuldrene,
lei. axla.
Aaævle, see Auævle.
Abaklig, adj., bagvendt, übeleilig.
Scot. aback.
Abelu, Fruentimmernavn.
Aberi, see Aperi.
Abla, see avla.
Abrott, see Aabrott.
Adalgata, Adalveg, s., Hovedgade,
Hovedlandevej. Sy. adalweg.
Adl, All, Alle, Alda, e., Søegang,
Bølger. Isl. allda, Bølge. [1824].
Adla, v., adle, optage i Adelsstan
den. Sy. adla.
Adloug, Fru3ntimmernavn. lei. Odd
laug.
Afbitta (-betta), v., fuldende Bin
den, Strikning eller Filering. [1824].
Afbotten, adj., bundet, strikket eller
fileret til Ende, ganske færdig. [1824].
Afdag, s., Aftenens Begyndelse, Da
gens Ende. See Aavdag.
Aldaga, v., at Dagen ender eig og
Aftenen begynder. See aavdaga.
Afdags-beel, s., den Tid om Aftenen
da Dag og Nat skilles ad. See Aav
dagsbeel.
Afdal, Avdal, s., en afsidesliggende
Dal. Isl. afdalr.
Afdegning, Afdagning, s., den Tid
om Aftenen, da det begynder at blive
mørkt.
Aldraat, Melk, Smør, Ost, kort Alt
det som tilvirkes af hvad Qvæget pro
ducerer. See Budrot.
Af-ejll, Avæl, s., meget stærk Fræt.
lei. of, formeget, og ell, jel, Sneefog,
Hagl.
Åflærsdag, s., Dødsdag. Isl. affærd,
Død.
Afhall, e., en Hælding nedad. Isl.
afhallr (adj.), ekraa, hældende nedad.
Afjuneleg, afjunelik, adj., uliig. Lap.
ojebd.
Afkommen, afkomminn, see aav
kommen.
Aflaup, Aavlaup, s., Afløb. Isl. af
laup, en overflødig Ting.
Afloa, v., tilendebringe Indhøstnin
gen, dræbe, slagte et Kreatur eller
tam Fugl. Isl. lod, Frugter eller Græss
ai Jorden, afloga, slagte.
Afrat, ccc Avrat.
Afrista, avrista, v., aftage Rist
(Skjæl) af Fisk. Isl. afhreistra.
Afskjæra, v., afskjære, item tilende
bringe Kornets Afskjæring paa Mar
ken. [1824].
Alskorre, adj., afskaaret, som er
ganske afskaaret, afmeiet (om Korn
paa Marken). Hæve de afskorre? have
I tilendebragt Kornets Afskjæring.
[1824].
Afsnas, see aafsnas.
Afsola, afsolt, ccc aavsola.
Afta, s., Ettermiddag, Hellig-Aften.
See Efta. lei. aftan.
Aga, v., at ave, optugte. Isl. aga.
Aga, Age, Agje, s., Ave, Tugt. lei.
agi, aga. Eng. aw. Agjen æ go, mau
talæ (maatelig) møkjen, Tugt er god,
naar den brugee med Maade. Te
(aa) ha agje taa ejn, at have Frygt
for En. [Senn.: Agje ~].
Agalaus, agjelaus, agelaus, adj.,
uoptugtet, som ikke frygter for eller
vil adlyde Nogen. Sy. agelos.
Agge, e., Nag, Kummer, Bekymring.
Gl. Dansk ag, hemmeligt Had, eller
Nag.
Agjæl, e., Raad mod Sygdomme.
Agn, Agne, Aagn, s., Halmetraae og
Axskjæg, som falde af tærsket Korn,
[den knuste Skal paa Hør eller Hamp
stængler vt. 1824], Avner. Isl. agnir
og ogn. Goth. ahana. Gammel Tysk
agena. [1824]. Lap. agna. Fin. åkana.
Lat. achne. N. Fr. agen.
Agn, s., Madding, Lokkemad. lei.
agn.
Agna, v, sætte Agn eller Madding
paa Angelen, lægge Lokkemad ud.
lei. egna. Jydsk agne. See egna.
Agnesti, s., et Smykke, Brystsmyk
ke, som enten eættes fast i Linnedet
med en Tunge i selve Smykket, eller
hænger i en Kjæde. Nesti er paa le
landisk et Smykke, som hænger ned
om Brystet i en Guld- eller Sølv-Kjæ
de, og agn er Lokkemad. Om Agnesti
er sammensat af disse to Ord, eller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
