Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - F - Femme ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
328 Femme — Fjeld-ryg
5 Keiper paa hver Side, tiaaret Baad.
See Fembøring, Femrøing.
Femme, Femi, Femja, Fruentim
mernavn.
Femon, s., Formue. Isl. femunir.
Femrøing, see Femkejping, Fem
børing.
Femti, 50. Møesog. fimtiguns. Sv.
femtio.
Fena, Faunar, s., Qvæg. Isl. fenadr.
Sv. fdnad.
Fer, see Fær.
Ferdas, see færdas.
Fersk, adj., nye, frisk. Isl. ferskr.
Angl.-Sax. fersch. Gml. Tysk versch.
Fransk fraiche. Ital. fresco. [1824].
Sv. fersk. Fersk-vatn, Vand, som kan
drikkes, en Indsøe. Ferskvatnsfisk,
Fisk, som lever i Indsøer. Fersk
mjølk, nymalket Melk.
Ferska upat, v., fornye, forfriske.
Fesisopp, s., et Slags Svamp (en
Plante lycoperdon bovista). Isl. fisi
sveppr. [1827, med heimfestingi:
Nordimøre.]
Fessje, Fækje, s., et løsagtigt Qvind
folk.
Festar-gaava, see Fæstar-gaava.
Festar-mann, see Fæstar-mann.
Festar-øl. see Fæstar-øl.
Fet, s., Vindel af Rendegarnet i en
Væv. Isl. feti.
Fet, Fetjen, see Fætling.
Fevrill, Føvrill, s., Sommerfugl (pa
pilio). See Fivril.
Fjaag, adj., lystig, munter.
Fjaarm, s., et vaasende, sladdrende
Fruenitimmer.
Fjaas, s., Sladder, Sniksnak, Vaas.
Fjaasa, v., vaas-e, sladdre.
Fjaasen, fjaasevorren, adj., vaaset,
sluddervorren.
Fjamsen, adj., forvirret, betuttet.
Fjarm, s., en Vaaser, Sladdrer.
Fjatl, s., unyttig, forgjæves Hand
ling, Isl. fiatl.
Fjatla, v., at gjøre Noget forkeert
eller forgjæves. Isl. fiatla.
Fjattra, Ijættra. fjøttra, v., forhexe,
mane, forholde ved Hexerie. Isl. fiotra,
lænkebinde.
Fjattra, fjættra, fjøttra. adj., forhexet,
manet, opholdt ved Hexerie. Isl.
fiotradr, lænkebunden.
Fibel, s., en viss krampagtig Svag
hed hos Heste. Sv. fibel, fiffel.
Fjeld, Fjell, s., Fjeld. Isl. fiall.
Fjeldene have, efter deres Størrelse,
forskjellige Benævnelser. Saaledes er
klett et lavt Fjeld, vol et som er
noget høiere, hogn et temmelig høit
Fjeld, og støt et meget høit Fjeld.
Elter Beskaffenheden eller Dannelsen
faae Fjeldene ogsaa forskjellige- Be
nævnelser, saasom: aas, hodn, horn,
klett, knap, koll, naase, niip, nuut,
saate, skarv, ståk. Fra fjell til fjære,
fra del høieste af Landet til Stranden.
Fjeld-aas, see Aas.
Fjeld-beite, s., Græsgang paa Fjel
dene.
Fjeldbjork, s., Fjeldbirk. Sv. fjall
bjork.
Fjeldbrun, s., det øverste af et
Bjerg, en steil Bjergkant. Isl. fialls
brun.
Fjeld-brækka, a., Fjeld-Side, Fjeld
brink. Isl. fialls-brecka.
Fjeld-buar, s., Bjergboe, Fjeldbeboer.
Isl. fiall-bui.
Fjeldbygd, s., Fjeldegn. Sv. fjdll
bygd.
Fjelddrop, see Bergadrop. Paa Is
landsk er fjalldrapi, Dværgbirk.
Fjeld-flaga, s., Kastevind fra Fjeldene.
Fjeldfok, s., Sneefog, Sneedrev til
Fjelds. Isl. fok, Sneefog.
Fjeld-fross, s., see Jerf, Jærv.
Fjeld-furu, s., Fyrretræe, som voxer
paa høie Fjelde.
Fjeld-gar, s., Bjergkjede, Bjerg= træk
ning, Fjeldstrækning. Isl. fiallgardr.
Fjeld-gran, s., Grantræe, som voxer
paa Fjelde eller høie Steder.
Fjeld-gras, s., Fjeldgræs.
Fjeld-kaapa, s.. Vor Frue Kaabe
(Blomst, alchemilla vulga).
Fjeld-li, s., Siden af et Fjeld. Isl.
fialls- [mnsikr.: fiala-Jhlid.
Fjeld-mann, s., en Bjergboe.
Fjeld-niip, s., en fremragende Deel
af et Fjeld, Forbjerg, Fjeldpynl. Isl.
fiall[s]-gnypa.
Fjeld-nur, s., Taage eller Uklarhed
paa Fjeldene.
Fjeld-nut, s., en Høi eller Top oven
paa ©t Fjeld. Isl. fiall-hnutr.
Fjeld-rak, Fjeldrakka, s., Fjeld ræv.
Sv. fjållracka.
Fjeld-råp, s., Fjeldskred, ogsaa Nav
net paa en Urt (beiula nana).
Fjeld-riupa, s., Fjeldrype, Sneerype
(tetrao lagopus). Sv. fjållripa. See
Fjeldskarv.
Fjeld-ryg, s., Bjergryg, det øverste
af en Fjeldstrækning. Isl. fiallhryggr.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
