Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - N - Navar ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Navar
488 Neta
Navar, s., et Bor, en Naver. Isl.
nafar. Angl.-Sax. nafegar, navegar.
[1824]. Lap. nabar. Sv. nafbor, naf
vare.
Navatak, Nævatak, s., et Greb med
Næven, Nævekamp, Bryden, med Hæn
derae, ogsaa en Haandbred.
Nave, s., Midten; af et Hjul, et Hjul-
Nav. ATigl.-Sax. nawethe. [1824].
Ne, adverb., nede.
Nean, neante, adiv., for neden, ne
dentil. Isl. nedan, nedenunder, ne
denfra.
Nean-fraa, adv., nedenfra. Isl. nedan
frå.
Near, adj. (comp.), længer nede. Isl.
nédar.
Ne-bea, see nau-bea.
Ne-being, see Nau-being.
Nébor, s., Sneefald, Regnskyl. Svensk
nederbord. Jydisk nedbær. See Ovan
bor.
Nebua, v., benytte uden ait holde
vedlige (om Gaarde og Huse). Af
ne, ned, og bua, boe, altsaa: boe tiil
Sikiaide.
Nebudd, nebuinn, adj., fordærvet, af
Mangel paa behøriigt Tilsyn (om
Gåande og Huse).
Nebær, Nebærsle, see Nebor, Ovan
bor.
Nedejl, see Neerdejl, Neerlot.
Neer, adv., ned, nediaid. Isl. nidr.
Sv. ner.
Neerdejl, Neerlot, s., Neiderdeel, den
nederste, grovere, Deel af en Særk.
Isl. nidrhlutr. See Nedejl.
Neergaang, see Negaang.
Neerhalar, see Nerhalar.
Neerlaup, s., Nedløben. Isl. nidr
hlaup.
Neerle, neerleg, adj., nederlig, nær
mere Bunden, lavere ned. Jydisk
nedlig.
Neerlot, see Neerdejl.
Neerlut, adj., ludende, heldende ned
med Hovedet. Isl. nidr-lutr.
Neerslag, Neslag, see Nerslag.
Neerslegjen, neeslegjen, see ner
slegjen.
Neerstigning, s., Nedgang. Isl. nidur
stigning.
Neeruti, adv. og præp., nede i. Sv.
neduti.
Neest, adj. (superl.), nederst. Isl.
nedst.
Neet, s., et Garn, Næt. Isl. net.
Nefall, s., Nedfalden, Nedrinden,
Nedifald, Fald’. Isl. nidr-fall.
Nefall-sot, Nefallsykje, s.. faldende
Syge.
Neialls-sot, s., faldende Syge, Epi
lepsi. Isl. nidr-falls-sot.
Nefalls-veer, s., Regn- eller Sneveir.
Jydsk nedfaldsveir.
Nefsa, v., revse, tugte, bebrejde,
irettesætte. Sv. nepsa.
Nefsen, adj., knarvorren, vranten.
Négå, v., gaae ned, dale. Sv. nedergå.
Négaang, s.. Nedgang, Solens Ned
giang. Isl. nidrgdngr, nidurgdnga.
Ne-gnaga, see naugnaga.
Ne-gnaging, see Nau-being.
Ne-gny, see nau-gnaga.
Ne-gnying, see Naubeing.
Neja, niga, nia, v., at neje, bøje,
bukke sig. Isl. hnegia, hniga. A.S.
hnigan. Mtøesag. hneiwan. Lap. nigot.
Nordfr. neege. Sv. niga.
Nejgd, adj., hengiven til. Isl. hneigdr.
Nejmen, adv., vist ikke.
Nejpa, s., Støtter, hvorpaa Fiske-
Hjelde hvile, ogsaa em Stang til at
lette naget op med. Isl. kneppa, bøje.
Nejst, Gneist, s.. Gnist. Isl. neisti,
gneisti. Nordlfr. nist. GL T. geneist.
Nekast, s., Nedkasten. Isl. nidur
kast.
Nekjen, s., Reendyr-Kalv.
Nekker, nikker, adj., virksom, ndd
kjer, sitiræbsom, gjerrig. Isl. nikr,
hnoggr. Lap. negg, gjerrig. Eng. nig
gardly, gjerrig. SjælT. negger, nekker,
streng. See nøv, nover.
Nelæggja, v., holde op med, ned
lægge. Isl. nidur-leggia.
Nemma, v., næmme, lære, Isl. nema.
Nemming, s., Lærling, En, som be
gynder at nemme eller fatte.
Neppeli, adv., neppe. Isl. neppilega.
Nerhalar, s., et’ Tong til at hale et
Seil ned med.
Neropa, v., nedraabe, nedkalde. See
ropa.
Neropa, neropinn, neropt, adj., ned
kaldt.
Nerslag, Neslag, s., Afslag, Nedsæt^
lelse i Priis.
Nerslegjen, neslegjen, adj., nedsat i
Priis.
Nestigja, v., gaae ned, nedstige. Isl.
nidurstiga.
Neta, v., fæste med Nagler, klinke.
Sv. neta.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
