Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Häfte 1 - Oplysninger om Nordens Oldtid hos Jordanes. (Sophus Bugge) - - I. Rosomonorum gens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Svenskerne (finsk Ruotsalainen en Svenske, Ruotsi Sverige), hvilket
hører sammen med Navnet Russer.
Alt dette er forlængst modbevist.
Rhoxolanerne, som allerede nævnes før Christi Fødsel,
var ikke et germansk, men et sarmatisk Folk, det vil sige af
iransk Æt, og deres Navn maa forklares ikke af Finsk eller af
Nordisk, men af Iransk[1]. Derimod Finnernes Navn paa Sverige
og Svenskerne (Ruotsi, Ruotsalainen) og det dermed
sammenhørende Navn Russer er mange Aarhundreder yngre en
Jordanes og er sandsynlig af nordisk Oprindelse. Det synes at staa
i Forbindelse med det gammelsvenske roþsmenn d. e. Rorskarle,
der tillige blev Navnet paa det svenske Kystdistrikt Roslagens
Indbyggere[2]. Den hos Jordanes meddelte Fortællings oprindelige
Kilde maa være et gotisk heroisk Sagn, men der er ingen
Rimelighed for, at Navnet Rhoxolaner skulde kunne optræde i et Sagn,
der havde faaet sin faste Form paa gotisk Sprog[3]. Endelig har
Læsemaaden Roxolanorum gens ingen Hjemmel i Jordanes’s Text.
Efter de bedste Haandskrifters Vidnesbyrd har han skrevet
Rosomonorum gens. Hvad dette Navn betyder, er hidtil ikke
blevet paavist. Müllenhoff[4]
giver et Vink, der, som jeg tror,
peger i den rigtige Retning, ved den Bemærkning, at det ikke
er et historisk, men et episk og uden Tvivl mythisk Navn. Men
naar han føier til, at det vil være forgjæves at lede efter
Navnets Betydning, saa fremlægger jeg i Modsætning dertil den her
følgende Undersøgelse.
Rosomoni gjengiver efter min Formodning et gotisk Navn,
der ifølge Vulfilas Skrivemaade vilde have Formen Rusmunans.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>