Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Häfte 1 - Ástríðr og de to nordiske r-lyd (Julius Hoffory)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ganske stemmer overens med den kendsgerning, at de fleste
kvindenavne efter deres betydning må opfattes som valkyrjenavne. Herimod indvender Gislason, årb. 1870, s. 120 ff. at
mandsnavnene på -ríðr ere altfor få og sjeldent forekommende
til at man tør tro, at de danne grundlaget og udgangspunktet
for den talrige slægt af kvindelige egennavne på -ríðr.
Angående Ástríðr protesterer Gislason bestemt mod den antagelse,
at t er indskudt: "hvor r og s høre til forskellige led i en
sammensætning, forliges de meget godt; jfr. t. ex. Ísríðr, Ísröðr,
Ásröðr, húsrúm". Langt snarere kunde man, mener Gislason,
med F. Magnusen antage, at Ástríðr stod for Ásfríðr ved en
overgang af sfr til str lig den, der foreligger i húsfrú – hústrú.
Men da det ved F. Magnusens antagelse bliver uforståeligt, hvorfor
det heder Ást-ríðr ikke *Ás-tríðr af *Ásfríðr ligesom hús-frú
blev til hús-trú, fastholder Gislason sin opfattelse: at navnets
første bestanddel er ást ikke áss. "Det eneste," siger han, "der
kunde lede til den formodning, at Ást- i Ástríðr dog mulig stod
for Ás-, er den enkelte omstændighed, at Ást- som første led i
i et sammensat oldn. personnavn ikke synes at forekomme
undtagen foran r. Men (på den anden side) hvor let havde t ikke
kunnet forsvinde imellem s og en følgende endelyd, sprogbrugen
ikke tillod at opofre? Man tænke sig f. ex. et *Ástdíss!
Desuden ere der, foruden fríðja (hunkøn) og ráða (hankøn), kun få
som sidste led i sammensatte oldnordiske personnavne brugelige
stammer, der i forening med Ást vilde frembringe en skøn
betydning. Forbindelser som *Ástbera, *Ástbjörn, *Ástbrandr,
*Ástgeirr vare naturligvis mulige, men de vilde dog være et
geminantur tigribus agni? Efter Gislasons opfattelse er
navnets ældre form altså *Ástfríðr, efter Bugges mening derimod
Ásríðr.
Jeg tilstår, at ingen af disse forklaringer forekommer
mig fuldt tilfredsstillende. Bugges tydning har den svaghed, at
den ikke ævner på fyldestgørende måde at forklare det sidste
compositionsled -ríðr. Dette have Gislasons modbemærkninger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
