Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Häfte 1 - Ástríðr og de to nordiske r-lyd (Julius Hoffory)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
årb. 70. 121 f., som det synes mig, til evidents godtgjort. Og
særlig for navnet Ástríðr’s vedkommende kan det, såvidt jeg ser,
i ingen henseende have den ringeste betænkelighed at antage
-ríðr for at udgå fra et opr. -fríðr. Medens jeg således med
hensyn til forklaringen af navnets sidste bestanddel ganske slutter mig
til Gislasons opfattelse, må jeg for det første leds vedkommende
erklære mig fuldkommen enig med Bugge. De indvendinger,
som Gislason har gjort gældende herimod, synes mig ikke at have
afgørende vægt. Når nemlig Gislason ytrer, at s og r forliges
meget godt, hvor de høre til forskellige stavelser og derfor
snarere kunde være tilbøjelig til at slutte sig til F. Magnussens
mening, at sfr var gået over til str ligesom i húsfrú = hústrú, så
er dertil for det første at bemærke, at formen hustru sikkert
ikke er opstået ved en ellers ganske uhørt og physiologisk
fuldstændig ubegribelig overgang af sfr til str; utvivlsomt er húsfrú
først bleven húsrú og heraf er da formen hútrú opstået ved
indskud af t ligesom i straumr af sru, eller i stammen austra-
oldn. austr. cfr. lit. auszrà (Noreen, nord. tidskr. f. philol. n. r.
IV. 35, Sievers, Paul-Braune beitr. V. 526). Ordet hústrú lærer
os altså, at indskud af t kan finde sted, selv om s og r høre
til forskellige stavelser, og de af Gislason anførte, ikke
synderlig hyppig forekommende tilfælde, hvor første led slutter på s og
andet led begynder med r, kunne i det højeste kun bevise, at et
sligt indskud ikke med absolut nødvendighed behøver at indtræde
overalt, hvor den omtalte lydforbindelse forefindes. Og på
den anden side synes Gislasons forsvar for ást som første led
mig ikke fyldestgørende. Gislason indrømmer selv, at ást i
begyndelsen af navne kun forekommer foran r (– jeg kender
ikke andre exempler end Ástríðr og Ástráðr –), men her kan
det, som vi nys have set, meget vel være indskudt. At t kunde
udfalde i et tilfælde som det af Gislason supponerede Ástdíss
er sikkert. Men det er ikke mindre sikkert, at det ikke vilde
være udfaldet i andre tilfælde såsom *Ásthildr, *Ásteiðr –
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
