Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Häfte 1 - Har Haandskrifterne af „Heimskringla“ angivet Snorre Sturlassøn som Kongesagaernes Forfatter? (Gustav Storm)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
sine Mænd, at naar hand er død, skulde de bere hans Legom i samme
Høi, med kongelig ornamenter, beste Kleder, Rysting, sin egen Hest
oc mange andre kostelig og dyrebare Beprydelser. Huilcket mange
andre aff hans Venner og Frender siden efterfulde.
Oc der efter begyntis saa den anden Alder udi Danmarck, som
de kalde Hougoldt. Mens de Norske oc Svenske hulde enda lang tid
der efter Brende Olden ved lige, baade Herrerne oc den gemene Mand.
Den tid Kong Harald Horfager regerede öfver Norge, da Begyntis
Island først at byggis oc besettis med Norske Mænd, som Chrønicken
videre om formelder. Samme Kong Harald haffde altid nogle hos
sig i sin Hoff, som de paa Norsk ballede Skaald, disse giorde Viiser
om huis merckeligt som sig tildrog i hans tid. Samme Viser er møgit
giengs hos huer mand, oc hafuer Norriges Konger som kom efter
hannom, altidt til tidsfordriff enten selfuer quædet samme Viser eller
ladit dennom qucede for sig: Aff samme Viser hafuer vi hafft stor
Vnderretning oc Behielpning i denne Chrønicke at sammen skrifue.
Oc efterdi Kongerne selff hafue brugt disse Viser, oc lod deris
Børn lære dennom, at de icke skulde forglemme deris Forfædris
merckelige Gierninger oc Endeligt, mens altid hafue dennom til et
Eftersiun; kand mand icke andit end holde det for sandingen, som
derudi formeldis om deris Færd oc adskillige Idretter.
En Sammenligning vil vise, at denne Fortale i et og alt
stammer fra Laurents Hanssøns "Prologus", at den kun er denne
i nyere Sprog, i renere Dansk og i forkortet Skikkelse og at
den ikke kan bruges til at vise, at Laurents Hanssøns
"Prologus" viser ud over Codex Frisianus.
4. Ad denne Vei viser det sig saaledes umuligt at forklare,
hvorfra begge Oversættere har faaet Snorre Sturlasøns Navn som
Forfatter af Kongesagaerne. Da Laurents ikke har fundet
Navnet i sin Kilde, Codex Frisianus, har vei heller ikke det tabte
Haandskrift, hvorefter Peder Claussøn oversatte, mere end
de bevarede, angivet noget Forfatternavn. (At Hr. Peder
virkelig har kjendt Snorre som Kongesagaernes Forfatter, er sikret
ved Citaterne i den korte Kongehistorie, som først nylig er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
