Arkiv for/för nordisk filologi / Første Bind. 1883 / 119 (1882) With: Gustav Storm, Axel Kock, Erik Brate, Sophus Bugge, Gustaf Cederschiöld, Hjalmar Falk, Finnur Jónsson, Kristian Kålund, Nils Linder, Adolf Noreen, Gustav Storm, Ludvig F. A. Wimmer, Theodor Wisén Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Häfte 2 - Om brugen af konjunktiv i oldnorsk (M. Nygaard) - - I. Konjunktiv i hovedsætninger

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

I. Konjunktiv i hovedsætninger.

§ 1. I hovedsætninger bruges saavel præsens som imperfektum
konjunktiv. Præs. konj. er optativ og hortativ, koncessiv og dubitativ; imperf. konj. er potential og tildels optativ.

§ 2. Præsens konjunktiv

bruges hyppig forat betegne ønske og bøn - opfordring,
formaning, bud og befaling. Almindeligst anvendes paa denne maade
3die pers, (navnlig af ental); 2den pers. er (især i prosa)
sjelden; kun enkeltvis findes 1ste pers. Denne ønskende og
opfordrende konj. findes baade i positive og negative udtryk,
men fortrinsvis i positive.

a) ønske og bøn:

Guð þakki yðr, herra minn (Kgs. 6, 31). æ vei verði oss
(Mork. 81, 21). vei verði þínum legg (Mork. 194, 29). haldi
Hel því er hefir (Sn. E. I 180, 20). birti ástar logi hjörtu vár
(Hom. 101, 34). verði þinn vili (Hom. 111, 15). hjálpi svá mér
guð í þvísa ljósi ok öðru, sem ek hygg etc. (Grág. 80, 3). matr
sé þér leiðr (Sk. 27). skríðiat þat skip er und þér skríði (H. H.
2, 31). farist þér nú vel (Nj. 4, 16; upers. gid det maa gaa dig
vel), gramir hafi Gunnar (Br. 9). svá hjálpi þér hollar vættir
(Oddr. 8). tröll hafi þina vini (Nj. 36, 5). hafi þik allan tröll
(Mork. 43, 13).

lofaðr sér þú guð dróttinn minn (Nj. 106, 26). heil sé þú,
María, miskunnar sér þú full, dróttin sé með þér, blezað sé þú
meðal allra kvenna ok blezað sé aldin kviðar þins (Hom. 61, 29).
heill þú farir, heill þú aptr komir, heill þú á sinnum sér (Vafþ. 4).
at undrsjónum þú verðir (Sk. 28).

allir sé vér velkomnir (Nj. 91, 77).[1]

b). opfordring, formaning, bud og befaling:

renni nú hverr heim hug um, hve þat mun gørt hafa; unni
sér sóma sjálfum ok kunni at líta, hvat honum hoefir, en unni
konungi réttra laga, ef áðr hefir nökkut at skort, ok minnist á,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>