Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Häfte 2 - Om brugen af konjunktiv i oldnorsk (M. Nygaard) - - II. Hypothetiske udsagn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
147
í kastat, þá yrði þat þegar at jökli (Hom. 104, 21). em ek ekki
skáld, en þótt ek kynna yrkja, þá myndi yðr þykkja þat sem
annat um mik heldr lítilvægligt (0. S. 143, 15). þó munda ek
gefa þér, þótt ór gulli væri ok þó selja, at væri ór silfri (Ham. 4).
Denne konj. maa hverken sammenblandes med den
almindelige konj. efter- fóat (§ 53) eller med de § 12 anm. omtalte
tilfælde.
§ 25. Stundom findes mindre nøiagtigt indikativ af præs.
ei. futurum i hovedsætningen, uagtet betingelsen ved at sættes i
imperf. konj. er betegnet som et tænkt tilfælde1:
mun lengi uppi, ef vér fengim nú þess hefnt (Mork. 58, 1).
mun honum líka vel, ef hann heffti þat annat jarls ríki (Mork.
88, 20). skiptir þat øngu um aptrkvámu vára, ef Magnús
konungr vissi, hvat at er sýst (Mork. 6, 11). allar þær sálur, er í
helvíti eru, þá fá þær ró, ef þeir fengi kristni, fyrir helgi þessa
dags (Hom. 61, 12). fyrir því at þat mun sýnask verr en ván
væri til, ef yðarr son líktisk þeim, er eigi væri (var. er) vel
(Kgs. 5, 16). þvíat margir hlutir eru þeir hér með oss, er þar
munu undarlegir þykkja vera, ef vár roða mætti svá langt
fljúga (Kgs. 19, 21). ek em þér fegin orðin ok því fegnust, ef
þinn þroski motti mestr verða (0. S. 33, 17). erum vér fegnir
orðnir, ef þit mættit sættast (Heimskr. 645, 29). þat er til kostar,
ef koma mottið út ór óru ölkjól hofi (Hym. 33).
Anm. 1. Det bør bemærkes, at i de anførte exempler
følger betingelsessætningen efter hovedsætningen, og
uregelmæssigheden synes at maatte forklares deraf, at den hypothetiske
imperf. konj. egentlig kun er en eiendommelig anvendelse af
den potentiale, der, som för omtalt, ofte kun ved en ubetydelig
nuance skiller sig fra et ligefremt udsagn i præs. (fut.) indikativ.
1 Hovedsætningen kan selvfølgelig sættes i potential imperf. konj., om
betingelsessætningen staar i ind.
væri þat ráð, ef nökkur dáð er í þér, at ráðast fyrstr upp at Bresti,
en aðrir fylgði (sc. at; om konj. sé § 13) þér eptir (Fl. I, 129; 11). nú
ef yðar er vili til at skýra þessa hluti gerr fyrir mér, þá vilda (var.
vil) ek gjarna með athygli til hlýða (Kgs. 10, 13).
10*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
